Berlingske Business

Europas skibsværfter bløder

Værfter i likviditetsknibe, betalingsstandsning og på randen af konkurs. Det er virkeligheden for en række store europæiske værfter, der er tæt på at følge Odense Staalskibsværft i graven på grund af en verdensomspændende værftskrise.

Der er historien, der gentager sig selv – og kun bliver værre over tid. Historien om de danske og europæiske værfter er en af de historier. En ting er, at Lindøværftet lukker, når det sidste skib er leveret i 2012, noget andet er, at hele Europas værftsindustri bløder i disse måneder, og at en hel industri er presset på sit liv.

Værfterne er presset af den økonomiske nedtur, der har betydet, at ingen bestiller nye skibe. Samtidig er der markant overkapacitet på grund af de sidste års mange nye skibsleveringer. Derfor er der ingen udsigt til et ordreboom, ikke engang når den økonomiske krise letter.

»De europæiske værfter står i en vanskelig situation. Den økonomiske krise betyder, at der stort set ikke bestilles nye skibe, og at mange rederier forsøger at afbestille skibe på værfterne. I disse måneder vil vi se flere værfter gå ned, og nedturen vil ramme endnu flere,« siger direktør Thorkil H. Christensen fra Danske Maritime, der bl.a. repræsenterer de danske værfter.

Mandag besluttede bestyrelsen på Odense Staalskibsværft, kendt som Lindøværftet, at lukke værftet, når det sidste skib i ordrebogen er færdigbygget i 2012. Og rundt omkring i Europa kæmper en håndfuld værfter i disse uger for deres liv – ramt af nedturen og mangel på fremtidsmuligheder.

I Polen er der alvorlig tvivl om de store værfter i Gdansk. Værfterne har reelt været i betalingsstandsning i flere år, fordi EU ikke ville godkende polsk statsstøtte. Nu er der tvivl om de nye arabiske ejeres vilje til at betale for værfterne.

Ulovlig statsstøtte
I Tyskland er værftsindustrien blevet nærmest halveret de seneste år. Og netop nu er tre af de største tyske værfter i betalingsstandsning. Det gælder bl.a. de to værfter i Wiesmar og Warnemünde, værfter som er russisk ejede, men hvor pengekassen er tom og en række ordrer forsvundet. Det var bl.a. de to værfter, som var hovedpersoner i den langstrakte værftssag, hvor Danmark anlagde sag mod Tyskland for ulovlig statsstøtte til genopbygningen af en håndfuld gamle østtyske værfter.

I Spanien er flere mindre værfter bukket under de seneste måneder, og historien gentager sig overalt i Europa. Der findes dog små lyspunkter. Når det gælder bygningen af krydstogtskibe er fire værfter i Finland, Tyskland, Frankrig og Italien nærmest alene på markedet. Problemet for dem er blot, at krydstogtrederierne er hårdt ramt af den økonomiske nedtur, hvor gæsterne er forsvundet, så mange rederier må prisdumpe rejserne. Derfor er der ikke bestilt nye krydstogtskibe, siden krisen brød ud sidste sommer.

»Mulighederne for de europæiske værfter bliver at specialisere sig i skibe, som kræver højt teknologi- og ingeniørindhold. Det gælder f.eks. færger, krydstogtskibe og skibe til olieindustrien. Her har en række europæiske værfter et forspring,« siger Thorkil H. Christensen.

Nedturen for Europas værftsindustri har været lang og blodig. I 1950erne og 60erne var Europa verdens absolutte centrum for skibsbygning. Dengang var bl.a. Storbritannien og Sverige blandt de helt store aktører. I løbet af 1970erne vandt japanske værfter stadig større markedsandele, og det betød, at stort set alle værfter forsvandt i Storbritannien og Sverige, ligesom også en stribe værfter i de andre europæiske lande forsvandt.

I Danmark var tiderne nok hårde i 1970erne, men det var først i begyndelsen af 1980erne, at krisen for alvor bed. Dengang forsvandt i hurtig rækkefølge værfterne i Helsingør, Nakskov og Aalborg, og i løbet af 1990erne forsvandt de fleste af de resterende værfter.

Tilbage i Danmark er nu en række reparationsværfter, ligesom enkelte værfter i bl.a. Nordjylland leverer mindre nybygninger, bl.a. fisketrawlere.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen