Berlingske Business

Eurobonus runder fire millioner medlemmer

SAS flyver igen med massivt underskud Efter lange forhandlinger
Foto:

SAS runder nu fire millioner medlemmer i bonusklubben Eurobonus, der sigter efter en million flere i løbet af få år. Men på længere sigt er ambitionen, at Eurobonus efter australsk forbillede skal være den samlende bonusklub for alle i Skandinavien.

Flere end fire millioner mennesker samler nu point til rejser med SAS gennem bonusklubben Eurobonus, der dermed er vokset med flere end en million medlemmer på to et halvt år. Væksten er sikret gennem partnerskaber med alt fra kreditkortudbydere til salg af hårde hvidevarer på nettet.

»Vi runder en milepæl på vej mod vores mål om fem millioner medlemmer. Vi vil gerne være noget for alle, der har drømmen om at rejse, og ikke bare for dem, der rejser meget med arbejdet,« fortæller Nils Lindhe, SAS’ svenske chef for Eurobonus, og fortsætter:

»Flere SAS-passagerer er medlemmer, og flere Eurobonus-medlemmer bruger deres point til at flyve, for antallet af bonusrejser er steget med 20 pct. Samtidig er der en god udvikling på co-branding, hvor der er stor interesse for at optjene point via eksempelvis kreditkort.«

Oprindelig lød ambitionen på fem millioner medlemmer inden udgangen af 2015, men det mål, erkender Nils Lindhe, at man ikke når.

Tirstrup lufthavn, SAS, fly, luftfart, Ryanair, passagerer, baga

Eurobonus-programmet blev indført i 1992 og er i dag kernen i SAS’ strategi om at være det foretrukne flyselskab blandt frekvente rejsende i Skandinavien. Men i fremtiden kan det se anderledes ud. Efter australsk forbillede går SAS nemlig efter på længere sigt at blive en samlende bonusklub for alle indbyggere i Skandinavien.

»Vi ser meget på Qantas’ (australsk flyselskab, red.) status i Australien. De er det ledende bonusprogram i hele landet med over ti millioner medlemmer ud af en befolkning på godt 20 millioner. Alle vil være med, sådan at optjente point i supermarkedet kan konverteres til Qantas Frequent Flyer-point,« siger Nils Lindhe.

Eurobonus er allerede på vej i den retning. Prispresset på flybilletter betød, at SAS ved årsskiftet ændrede optjeningsmulighederne, så man ikke længere optjener lige så mange point ved de billige flybilletter. Til gengæld er det attraktive guldkort, der lader medlemmerne medbringe ekstra bagage og valse gennem sikkerhedstjekket for Plus- og Business-passagerer, blevet lettere opnåeligt.

»Der er store forventninger fra ledelsens side til, hvad vi skal skabe via Eurobonus. Det handler om både at øge loyaliteten til SAS og samtidig skabe indtægtskilder ved at få flere partnere og en større position på markedet,« forklarer Nils Lindhe.

SAS får i dag en indtægt ved at sælge bonuspoint til partnere, der derefter kan dele dem ud til deres kunder. Herhjemme gælder det eksempelvis Nykredit, Avis og Dantaxi.

»Eurobonus indeholder et stort potentiale, for SAS sidder på den allermest attraktive kundegruppe blandt alle selskaber. Det er folk, der flyver rigtig mange gange, og som har en forbrugskraft, som er svær at matche,« siger Sydbanks senioranalytiker Jacob Pedersen.

»Udfordringen bliver at udvide samarbejderne uden at udvande produktet for meget. Partnerne ved godt, at de mange nye medlemmer ikke har samme værdi.«

Det var American Airlines, der introducerede bonuspoint for loyale kunder i 1983, og siden da er det kun gået én vej. Flyselskaberne sælger bonuspoint til partnere som eksempelvis kreditkortselskaber og får dermed en indtægt nu og her for en vare, der skal leveres, når og hvis kunderne indløser pointene til rejser.

En rapport fra konsulenthuset Idea-Works konkluderede sidste år, at salget indbragte flyselskaberne flere end 143 milliarder kroner på verdensplan.

q

I dag udgør den samlede mængde af udstedte bonuspoint en værdi, der overgår den samlede mængde af udstedte amerikanske dollar. Det fik i 2012 Den Europæiske Centralbank til at klassificere flyselskabernes bonuspoint som en virtuel valuta på linje med Bitcoin.

Dermed udgør de udstedte point en enorm gæld, der omgående ville knække nakken på flyselskaberne, hvis den blev inddrevet. Af samme årsag har SAS’ Eurobonus-point en udløbsdato i modsætning til mange andre selskaber.

»Det er en sikkerhedsventil i systemet, at pointene udløber fem år efter, at du har optjent dem. Så længe du ikke anvender pointene, så har vi en gæld til dig. Hvis de aldrig udløb, så ville SAS’ gæld fortsætte med at vokse,« forklarer Nils Lindhe.

»Men vi vil ikke have, at de udløber. Det er den ting, vi får mest negativ feedback på. Derfor forsøger vi også at guide medlemmerne til at bruge deres point, inden det sker.«

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen