Berlingske Business

EU-Parlamentet vil afværge ny bilskandale med streng lov

GERMAY VOLKSWAGEN
Foto:

EU-Parlamentet har tirsdag vedtaget en stribe tiltag, der skal forhindre nye sager om snyd med bilers forurening.

Der er tale om en direkte reaktion på skandalen om Volkswagen.

Den tyske bilgigant blev i 2015 afsløret i at have udstyret millioner af biler med en snydesoftware. Formålet var at skjule bilernes egentlige udledning af de farlige NOx-gasser.

»Parlamentet har meget, meget klart tilkendegivet, at vi ikke vil have en ny skandale. Vi er villige til at sikre, at lovgivningen bliver markant strammere,« siger Christel Schaldemose (S).

Volkswagen

Hun er medlem af det undersøgelsesudvalg, som i EU-Parlamentet har haft til opgave at kulegrave skandalen.

I tirsdagens afstemning i Strasbourg har parlamentsmedlemmerne lagt op til en skarp optrapning af kontrollen med bilers udledning af farlige gasser.

»Det vil både være, når de skal godkendes, og når de efterfølgende kører på vejene« siger Christel Schaldemose.

Helt konkret lægges der op til, at EU-landene fremover bør pålægges at teste mindst 20 procent af de bilmodeller, der kom på markedet i landet året før.

Dansk

EU-Parlamentet vil desuden øge EU-Kommissionens forpligtelse og bemyndigelse til at gribe ind.

Det skal blandt andet ske ved at placere ansvaret for området hos en enkelt kommissær og under et enkelt generaldirektorat.

Samtidig er det også på tide, at bilkøbere, der er berørt af skandalen, modtager økonomisk kompensation, lyder det fra parlamentarikerne.

Samtidig vil de skrue voldsomt op for straffen til bilfabrikanter, der snyder med testresultater. Forslaget lyder på bøder på op til 30.000 euro per køretøj.

(FILE) GERMANY USA BOSCH SETTLEMENT

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen