Berlingske Business

Erhvervslivet vil have flere penge til busser og tog

Metro
Foto:

Dansk Erhverv efterspørger investeringer i den kollektive trafik i byerne. Enhedslisten jubler. Transportministeren mener, regeringen er på rette vej, mens Venstre vil satse mere på asfalt end busser.

Flere metrolinjer, flere letbaner, flere busser og tog.

Politikerne bør investere massivt i den kollektive trafik i de større byer. Opfordringen kommer fra erhvervsorganisationen Dansk Erhverv på baggrund af en dugfrisk analyse, der viser, at mange bruger markant længere tid på at komme fra A til B, hvis de tager bussen frem for Berlingoen. Syv ud af ti oplever, at transporttiden fra bopælen til nærmeste bycentrum er længere med den kollektive trafik end med bilen.

Løsningen er ikke, at folk dropper bussen og i stedet køber en bil, mener chefkonsulent Jesper Højte Stenbæk fra Dansk Erhverv.

»I byerne kan vi ikke bare sige, at alle skal have en bil. Den går ikke, fordi så kan vi simpelthen ikke være i byerne. Vores konklusion er, at vi må opgradere den kollektive trafik, hvor det giver mening - det vil sige i byområderne. Derudover må vi sørge for at indrette vores samfund, så de, der bor på landet, har mulighed for at have bil,« siger han og uddyber:

»Vores pointe er, at man bør fokusere på pendlertrafikken ind og ud af byerne. At den bliver så god som overhovedet muligt.«

Hos Enhedslisten modtages opfordringen fra erhvervsorganisationen med begejstring.

»Vi glæder os helt vildt over, at en organisation som Dansk Erhverv bakker op om investeringer i kollektiv trafik,« siger trafikordfører Henning Hyllested (Ø).

»Der er brug for, at alle bakker op omkring kravet om fortsat massive investeringer i kollektiv trafik. Vi er kommet langt i denne valgperiode, men vi skal videre, og det kan stadig bliver meget bedre,« siger han.

Transportminister Magnus Heunicke (S) er enig i, at man i denne valgperiode har taget hånd om udfordringerne, men der er behov for yderligere skridt.

»Analysen må være en øjenåbner for alle. Det her må og skal vi kunne gøre bedre. Præcis derfor har regeringen sat ind med konkrete investeringer i den kollektive trafik,« siger han i en skriftlig kommentar til Berlingske Nyhedsbureau.

Han påpeger, at regeringen har brugt meget krudt på at gøre noget ved netop transporttiden.

»Med Togfonden DK og timemodellen på jernbanen især. Og med Togfonden DK giver vi i de kommende år jernbanen et historisk løft, med signalprogrammet rydder vi en stor årsag til togforsinkelser af vejen, og med den nye DSB-kontrakt skaber vi højere kvalitet og mere service på skinnerne,« siger Magnus Heunicke og uddyber:

»Samtidig får vi mere metro i hovedstaden, landets fire store byer får helt nye letbaner, der skabes bedre fremkommelighed for busser, og mange steder i landet er der sat penge af til bedre forhold for cyklister.«

Hos Venstre deler man ønsket om at forkorte transporttiden, men partiet er ikke klar til at investere massivt i kollektiv transport.

»Her på den korte bane står der veje på dagsordenen hos os. Vi har en masse hængepartier, når det gælder vejnettet, og dem skal vi have løst. Vi har haft nogle år, hvor vi har brugt rigtig mange penge på den kollektive trafik, og det har været nødvendigt, men de kommende år er det vejenes tur,« siger transportordfører Kristian Pihl Lorentzen (V).

Han mener, at politikere og organisationer skal blande sig uden om folks valg af transportform.

»Den enkelte skal selv vælge, om vedkommende har lyst til at tage bilen eller den kollektive trafik«.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen