Berlingske Business

Er Torm-aktien guld eller skrot?

Rederiet Torm.
Foto:

En højst besynderlig prissætning i Torm-aktien undrer markedsdeltagere. Efter en ny redningsplan vurderer aktionærerne, at markedsværdien skal hæves til op mod 40 mia. kr.

Det skrantende danske rederi Torm vil nå en værdi på op mod 40 mia. kr. værd.

Det vurderer de nuværende aktionærer i rederiet, beregnet ud fra den øjeblikkelige aktiekurs. Men den prissætning af aktien har ingen forbindelse til virkeligheden, siger en række markedsdeltagere.

"Magen til irrationel adfærd er ikke set længe," siger en toneangivende dansk investor.

Årsagen til aktionærernes overraskende høje værdisætning skal findes i en meddelelse i sidste uge fra selskabet. Her fremgik det, at den kommende redningsplan for det kriseramte rederi ville indebære en betydelig udvanding af de eksisterende aktionærer. Det fik umiddelbart aktien til at falde med over 40 pct. til omkring 50 øre pr. aktien.

Men det fald var slet ikke tilstrækkeligt i forhold til, at de eksisterende aktionærer blot vil sidde tilbage med 1-2 pct. af aktierne, når planen er gennemført. Torm har nemlig fredag fortsat en markedsværdi på over 400 mio. kr. og aktionærerne bliver udvandet til 1 pct. Markedsværdien skal stige til 40 mia. kr. før det retfærdiggøre den nuværende værdi. Bliver de eksisterende aktionærer udvandet til 2 pct. skal værdien være 20 mia. kr.

"Værdierne er væk i selskabet, så aktionærerne skal være glade for hver eneste øre der er tilbage, når den her restrukturering er overstået. Det er meget lidt rationelt det som sker i Torm, og det skal man som investor naturligvis være  meget forsigtig med," siger Jacob Pedersen, aktieanalytiker i Sydbank.

Et lille plus for de nuværende aktionærer er, at Torm også vil være en virksomhed i bedre stand efter redningsplanen. I første omgang nedskriver bankerne gælden, så den kommer på niveau med hvad skibene er værd. Derefter kan bankerne konvertere noget af gælden om til egenkapital og dermed udstede nye aktier. Til sidst den amerikanske find Oaktree indskyder nye skibe og får aktier for dem. Når alt det er overstået kommer de eksisterende aktionærer til at sidde tilbage med 1-2 pct.

"Det er en gigantisk udvanding som kommer til at ske. Men man skal huske, at i forbindelse med udvanding bliver der eftergivet gæld og der kommer nye skibe ind. Så Torm bliver et mere lækkert selskab og ikke så finansielt anstrengt. Men aktionærerne kommer stort set til at miste alle værdierne," siger Jacob Pedersen.

Torm er kastet ud i en livstruende krise, blandt andet fordi rederiet satsede voldsomt på nye skibe op til finanskrisen. Det viste sig fatalt efter fragterne begyndte at falde.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen