Berlingske Business

Endnu et Maersk Drilling-boreskib er uden arbejde

Mærsk Innovator er verdens største jack-up rig, og det er et k
Maersk Drilling nu to enheder - Maersk Venturer og boreriggen Maersk Endurer - i lediggang. ARKIVFOTO Foto:

Maersk Drilling nu to enheder - Maersk Venturer og boreriggen Maersk Endurer - i lediggang.

Maersk Drillings kunde udnyttede ikke sine optioner på Maersk Venturer, og dermed står det næsten nye boreskib nu ledigt. Det bekræfter Maersk Drilling over for Ritzau Finans.

Maersk Venturer blev leveret fra Samsung-værftet i Sydkorea i september 2014 og gik også i de første måneder ledigt. I december og januar har boreskibet været udlejet til franske Total på et oliefelt i malaysisk farvand, men efter de 45 dages borearbejde har Total valgt ikke at udnytte de to gange 20 dages optioner, selskabet havde.

Dermed har Maersk Drilling nu to enheder - Maersk Venturer og boreriggen Maersk Endurer - i lediggang. I de kommende måneder bliver endnu et kontraktløst boreskib leveret fra værftet i Sydkorea, mens riggen Maersk Resilients kontrakt med Conocophillips udløber.

Alt i alt var omkring 20 pct. af Maersk Drillings borekapacitet ifølge Ritzau Finans' beregninger blank i ordrebogen, da 2015 begyndte. Billedet er ikke ændret meget siden da, og ni af de 23 rigge og skibe i den lyseblå flåde mangler arbejde for enten dele af eller hele året.

En opbremsning i olieselskabernes investeringslyst har ramt rigbranchen hårdt, og selskaberne kan ikke længere vælge og vrage blandt tilbuddene, som det ellers var tilfældet for kun få år siden.

Mærsk-selskabet har i mange år foretrukket lange, sikre kontrakter frem for kortere kontrakter, selv om sidstnævnte har haft potentiale for højere dagsrater. Men nu om dage er den beslutning ikke i samme grad i Maersk Drillings hænder.

- Den valgfrihed til at vælge frit på alle hylder, det er bare ikke realiteten. Det er ret få investeringsprogrammer, der kommer ud (fra olieselskaberne, red.), så det handler om at gå efter de muligheder, der er. Det er realiteten, sagde Michael Harboe-Jørgensen, strategichef i Maersk Drilling, til Ritzau Finans i januar.

I 2014 havde Maersk Drilling tæt på alt udsolgt, da kun et fåtal af rigge gik ledige i kortere perioder.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen