Berlingske Business

Elbilen Tesla giver kæmpe afkast

TESLA124
Foto:

Mens det kniber for elbilerne generelt at slå igennem, så viser Tesla vejen frem med stor fremgang i salg og stort afkast til investorer.

Den californiske fabrikant af elbilen Tesla er populær hos både kunder og investorer. Efter et salg langt over det forventede i det seneste kvartal er aktien steget med knap 300 procent i år.

Salget af Teslas model S nåede i årets andet kvartal op på 5.150 biler, mens det kun var forventet, at 4.500 biler trillede ud på gaderne, skriver Financial Times.

Aktiekursen er især steget siden marts, og kvartalsregnskabet, som blev offentliggjort i går, fik kursen til at stige endnu 14 procent til 153,4 dollar.

Stigningen sker på trods af et underskud i kvartalet på 30,5 millioner dollar, hvilket tilskrives øgede driftsomkostninger og en tidlig tilbagebetaling af lån.

Men bilfabrikanten er ved at ekspandere til Europa og Asien. Tesla åbner sin første forretning i Kina senere i år, og leverer i denne uge de første af de nye modeller til Norge, Schweiz og Holland..

På hjemmebanen i Californien er det lykkes Tesla at tiltrække kunder blandt både IT-millionærerne fra Sillicon Valley og direktørerne fra Hollywood. Og det får investorerne til at øge forventningerne til salget af både model S og næste års model X, som er et såkaldt SUV køretøj med moderate off-road egenskaber.

Adm. direktør for Tesla Elon Musk ser lyst på fremtiden. Og han forudser, at hvis Tesla kan erobre halvt så meget af det europæiske og asiatiske marked, som elbilen har erobret i USA, så kan der være 40.000 Tesla-biler på vejene i slutningen af 2014.

"Det virker realistisk for mig," siger han til avisen.

Han advarer dog også om, at koncernen bakser med flaskehalse blandt sine leverandører, som skal fjernes.

"Det er dét, der holder os tilbage," sagde Elon Musk i forbindelse med halvårsregnskabet.

Idet kommende halvår planlægger fabrikken i øvrigt at bruge 150 millioner dollar blandt andet på udvikling af X-modellen og jord til at udvide fabrikken.




 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen