Berlingske Business
16:58Volkswagen-aktien falder efter regnskab

Dundrende underskud til Mærsk: Taber 10 milliarder på tre måneder

maersk Mærsk sejler videre til terroranklaget Qatar mens rivale
Foto:

Mens der er vækst på toplinjen har A.P. Møller Mærsks bundlinje haft et barsk kvartal. Blandt andet spiller det omfattende cyberangreb ind på, at selskabet taber 10 milliarder kroner i tredje kvartal.

Det har været et hårdt kvartal for Danmarks største selskab.

Samlet set tabte selskabet 10 mia. kroner i et kvartal, der blandt andet var præget af et omfattende cyberangreb. Det viser koncernens regnskab for tredje kvartal tirsdag morgen.

Analytikerne havde ventet et plus på 388 mio. dollar ifølge Ritzau Estimates - dog med relativt store udsving i estimaterne og uden at tage højde for nedskrivningerne.

A.P. Møller-Mærsk justerer nu udsigterne for 2017. Konglomeratet venter nu "et overskud" i det underliggende resultat, men tør ikke sætte tal på.

Alene cyberangrebet for fire måneder siden har kostet den danske koncern mindst 1,6 mia. kr. Tidligere forlød det sig, at angrebet ville koste mellem 200 og 300 mio. dollars, svarende til mellem 1,2 mia. kr. og 1,9 mia. kr.

Nu forventes tabet på indtjeningen fra hackerangrebet at være på mellem 250 og 300 mio. dollars, står der i kvartalsregnskabet. Altså minimum 1,6. mia. kr.

BM

Den gode nyhed for koncernen er, at omsætningen i Mærsk-gruppens vigtigste forretningsben, Maersk Line, steg med 14 procent i tredje kvartal i år. Her blev underskud også vendt til overskud.

Det var netop store nedskrivninger i rigselskabet Maersk Drilling, der ramte A.P. Møller-Mærsks bundlinje i tredje kvartal, hvor den underliggende drift ellers viste fremgang. Mærsk er i øjeblikket ved at sælge Maersk Drilling og har derfor indregnet selskabet som ophørende aktiviteter, og i den forbindelse er der foretaget en nedskrivning på 1,75 mia. dollar. Derudover er der lavet en nedskrivning på knap 0,4 mia. dollar i havneselskabet APM Terminals.

Mærsk med regnskab for første kvartal 2017 Grå horisont får

A.P. Møller-Mærsk havde dog flere indtægter i tredje kvartal af 2017, når man sammenligner med samme kvartal for et år siden. Konglomeratets omsætning, målt på de fortsættende aktiviteter, voksede til 8046 mio. dollar fra 7073 mio. dollar i tredje kvartal af 2016.

Der blev hentet 978 mio. dollar i driftsoverskud før af- og nedskrivninger (EBITDA) i juli, august og september. Det var en vækst fra 650 mio. dollar et år forinden.

Lav oliepris

»Jeg er tilfreds med de aftaler, vi indgik i Q3, hvorefter Total S.A. overtager Mærsk Olie & Gas A/S og A.P. Møller Holding A/S overtager Maersk Tankers A/S, hvilket viser god fremgang i arbejdet med separationen af forretningsenhederne under Energy. Selvom løsninger for Maersk Drilling og Maersk Supply Service stadig skal defineres før udgangen af 2018, vil fremtidens Maersk i endnu højere grad nu kunne drage fordel af sin stærke position indenfor inden for
Transport & Logistics,« forklarer administrerende direktør Søren Skou.

Transport & Logistics-divisionen, som Mærsk-gruppen fremover vil satse på, tror nu på et overskud "omkring 1 mia. dollar."

Der var tidligere ventet plus på mere end 1 mia. dollar i Transport & Logistics på basis af en forbedring af Maersk Lines overskud med mere end 1 mia. dollar (fra et underskud på 0,4 mia. dollar) - men det ses nu kun forbedret med "omkring" 1 mia. dollar.

»Omsætningen i Transport & Logistics voksede med 14 % og, var først og fremmest drevet af højere omsætning i Maersk Line. Markedsforholdene forblev positive med vækst i den globale containervolumen på 5 % i tredje kvartal sammenlignet med samme periode sidste år, og en stigning i den nominelle kapacitet på 3 %. Imidlertid medførte tiltag relateret til genopretningen af forretningen efter cyberangrebet en negativ udvikling i Maersk Lines transporterede mængder på 2,5 % og en stigning i enhedsomkostningerne på 3,9 % ved faste bunkerpriser,« siger Søren Skou.

Der ventes fortsat et samlet overskud i APM Terminals, Damco, Svitzer og Maersk Container Industry på omkring 0,5 mia. dollar.

28BUSPix-M-rsk-164059.jpg

I Energy-divisionen spås der nu et underliggende tab på 0,1 mia. dollar, hvilket relaterer sig til Maersk Supply Service, da de tre andre divisioner nu regnes som ophørende.

Tidligere var prognosen et overskud på 0,5 mia. dollar i Energy, hvoraf hovedparten skulle hentes fra olie- og gasproduktionen i Maersk Oil.

Mærsk-gruppens forventninger er opgjort på underliggende basis og dermed uden særlige nedskrivninger eller salgsgevinster.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen