Berlingske Business
07:17USAs offentlige sektor er stadig lukket

DSV: Vi arbejder konstant på opkøb

Jens Lund, PIX
Overskrift
DSV koncernfinansdirektør Jens Lund hopper jævnligt på et fly for at tage på opkøbsjagt. Foto:
 

Lave finansieringsomkostninger gør livet lettere for mindre virksomheder, og opgaven for DSV med at overtale dem til at lade sig købe sværere.

DSV kommer ud af 2014 med et resultat nogenlunde i tråd med tidligere udmeldinger, men under markedets forventninger. Aktien lagde således også fra start med et fald på over fem procent. En af synderne i regnskabet er Road-divisionen, der blandt andet er ramt af et opkøb i Norge, der har vist sig vanskeligt at integrere i DSV.

Alligevel er netop opkøb øverst på dagsordenen for 2015 hos DSVs koncernfinansdirektør Jens H. Lund. Det seneste store opkøb fra DSV ligger helt tilbage i 2008, da virksomheden overtog belgiske ABX.

»Vi arbejder på opkøb hele tiden. Det er nemt nok at købe noget, men vi skal være sikre på, at det er en virksomhed, der passer ind i DSV, og som vi kan få til at udvikle sammen med os og give større værdi til aktionærerne,« siger han.

Lige som boligpriserne skyder i vejret, når renten falder, stiger priserne på virksomheder også, når finansieringsomkostningerne er lave. Kombineret med et mere optimistisk syn på verden hos opkøbskandidaterne, betyder det, at opgaven med at finde de rigtige opkøb er blevet en udfordring.

»Det er ikke blevet nemmere, lad os sige det sådan,« som han siger. Oversat fra Jens H. Lunds vestjyske betyder det, at det faktisk er blevet ret svært.

»Mindre virksomheder der har en beskeden indtjening har pludselig billigere finansieringsomkostninger, og det giver et mere optimistisk syn på verden og på, om de kan stå alene eller satse på konsolidering. Når likviditeten er presset er holdningen mere nøgtern,« siger han.

Alligevel hopper Jens Lund jævnligt på et fly for at tage på opkøbsjagt og besøge virksomheder i blandt andet USA. Sidste år var en stor handel tæt på i USA, hvor DSV var interesseret i UTI Worldwide. Forhandlingerne blev dog indstillet efter Bloomberg News kunne afsløre at opkøbet var tæt på, og UTIs aktiekurs skød markant i vejret.

»Vi vil gerne vokse uden for Europa, hvor økonomien agerer på en anden måde. Det driver langsomt frem i Europa, mens USA og Fjernøsten har mere fart på. Vi forsøger hele tiden at arbejde på at finde de rigtige opkøbskandidater, så det sker ret tit, at jeg flyver ud og taler med dem,« siger Jens H. Lund.

»Imens så gør vi, sådan som DSV altid gør. Effektive arbejdsgange og et ordentligt produkt går aldrig af mode, så det fokuserer vi på.«

Allerede i oktober slog DSVs bestyrelsesformand Kurt Larsen fast, at tiden nu var inde til store opkøb igen. I de sidste fem år har DSV brugt 5,5 milliarder kroner på aktietilbagekøb fordi DSV ikke har kunnet finde egnede opkøb at bruge pengene på, forklarer formanden. DSV annoncerede i forbindelse med årsregnskabet, at man planlægger aktietilbagekøb for 200 millioner kroner i 2015.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen