Berlingske Business

DSV-konkurrent om handelskrig: Vi har kun set begrænset effekt

USA-TRUMP/IRAN
Foto:

Den hollandske logistik- og transportkoncern Ceva, der er blandt danske DSV's konkurrenter, har indtil videre ikke mærket meget til handelskrigen mellem USA og Kina.

Sådan lyder fra selskabet i forbindelse med offentliggørelsen af et sæt foreløbige regnskabstal for andet kvartal.

- Vi har frem til nu oplevet begrænset effekt af tolden på volumener. Faktisk har vi set en acceleration af væksten i luftvolumener de seneste uger, skriver selskabet i en meddelelse.

USA og Kina har hver især indført told på import af varer for 34 mia. dollar, men præsident Donald Trump har for nylig varslet told på varer for 200 mia. dollar og udtalt, at han er klar til at hæve til 500 mia. dollar.

Ceva, der ifølge branchemediet Journal of Commerce er verdens ottendestørste speditør, har haft det svært økonomisk gennem lang tid og kæmper blandt andet med en høj gæld.

Selskabets omsætning voksede 5,1 pct. i andet kvartal, mens det justerede driftsresultat før af- og nedskrivninger, EBITDA, steg 7 mio. dollar til 77 mio. dollar, hvilket giver en EBITDA-margin på 3,6 pct. - omtrent det halve af DSV. Ceva oplyser ikke bundlinjen.

Ceva gik på børsen i Schweiz i maj, efter at selskabets daværende ejer, den amerikanske kapitalfond Apollo, gennem en længere periode havde forsøgt at afsætte virksomheden.

Børsnoteringen har indtil videre været en skuffende affære for investorerne. Aktien blev noteret til kurs 27,50 schweizerfranc - hvilket gav en markedsværdi på 7,7 mia. kr. - men er siden faldet til 21,50 schweizerfranc.

Aktien stiger dog 2,4 pct. mandag oven på de foreløbige regnskabstal.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen