Berlingske Business

DSB udbetaler atter udbytte trods faldende overskud

DSB kontrol
Foto:

Selv om DSBs resultat før skat er dårligere end året før, er der for første gang siden 2012-regnskabet udbytte til staten. Omfattende sporarbejde har gjort ondt.

Der er både gode og dårlige nyheder i DSBs årsregnskab for 2015, der er blevet offentliggjort torsdag.

Selskabet kan præstere et resultat før skat på 580 millioner kroner. Det er 90 millioner kroner mindre end i 2014, hvor selskabet kunne mønstre et resultat før skat på 670 millioner kroner.

Alligevel udbetaler togselskabet for første gang udbytte til staten siden 2012-regnskabet. I alt udbetaler DSB 173 millioner kroner i udbytte.

En af forklaringerne på, at det er gået DSB dårligere i år end sidste år, er det omfattende sporarbejde på Vestfyn, som en hel del rejsende mellem landsdelene har nok noteret sig. Det har givet færre passagerindtægter, selv om antallet af kunder samlet set vokser, fremgår det af regnskabet.

DSB havde indtægter for 12,3 milliarder kroner i 2015, hvilket er en halv milliard mindre end året før.

»Det er lykkedes at opnå et tilfredsstillende resultat i et vanskeligt år, som har været påvirket af store sporarbejder,« siger bestyrelsesformand Peter Schütze i en pressemeddelelse til regnskabet.

I årsrapporten fremgår det også, at antallet af solgte rejser steg med knap to procent i forhold til 2014. Fremgangen skyldes hovedsageligt, at flere benytter regionale rejser på Sjælland samtidigt med, at 2015 bød på flere rejsende i S-tog end nogensinde før.

Modsat faldt antallet af rejsende dog over Storebælt blandt andet på grund af sporarbejde. Det fremgår dog også at konkurrencen fra privatbiler for eksempel GoMore og busselskaber tager kunder fra togselskabet.

DSB-regnskabet byder dog også på dystre udsigter til 2016. Igen er sporarbejder en del af den cocktail, der får DSB ledelsen til at skønne et resultat før skat for 2016 til at lande i omegnen af 300 millioner kroner.

Udover sporarbejderne som er planlagt på Østfyn, ventes det også, at ID-kontrollen ved den svenske grænse kommer til at koste på bundlinjen ved at give færre passagerindtægter.

»De kommende år vil på samme måde kræve en stor indsats fra hele organisationen, således at DSB fortsat kan levere et produkt, der lever op til kundernes forventninger, samtidigt med at effektiviteten konstant øges,« siger DSBs administrerende direktør, Flemming Jensen i regnskabet.

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen