Berlingske Business

DSB rydder op efter skandalesager

21BUSdsb.jpg
Det kører nu i den rigtige retning for DSB. Foto: Henning Bagger

DSB rydder op efter Waterfront- og IC4- skandalerne. »Nu har DSB en tydelig rettesnor,« siger transportministeren. Samtidig er økonomien i bedring.

Skandalesager og dårlig økonomi har tynget DSB de seneste år. Men nu peger flere pile i den rigtige retning for selskabet.

Når bestyrelsesformanden Peter Schütze og resten af DSBs bestyrelse i dag mødes for at vedtage regnskabet for tredje kvartal, skal de også forholde sig til en række ændringer i selskabets vedtægter. To af ændringerne har direkte reference til DSBs største skandalesager det seneste år – Waterfront-sagen og de lammede IC4-tog.

For det første bliver det indskærpet, at »kontakten fra DSB til medlemmer af Folketinget sker på en åben og gennemsigtig måde«. Derudover skrives det ind i vedtægterne, at transportministeren skal »godkende DSBs beslutninger om udbud og indgåelse af kontrakter« vedrørende investeringer i tog.

Transportminister Pia Olsen Dyhr (SF) bekræfter, at den første ændring knytter sig til Waterfront-sagen, mens den sidste har direkte reference til IC4-togene – hvilket allerede blev slået fast med en lovændring tidligere på året.

»Transportministeriet har nu synliggjort sine forventninger, DSB har en tydelig rettesnor, og der skabes generel åbenhed om selskabets kontakter og forhold, som også har ejerministerens interesse,« siger Pia Olsen Dyhr om vedtægtsændringen angående Waterfront.

pix-larsd poulsen

Peter Schütze var på banen, da resultaterne af en uvildig advokatundersøgelse af Waterfront-sagen blev offentliggjort i april.

Undersøgelsen viste blandt andet, at DSB og PR-bureauet Waterfront havde en mundtlig forståelse om at holde freelancejournalist Lars Abild beskæftiget.

Samtidig havde Waterfront på vegne af DSB drevet lobbyvirksomhed over for transportpolitikere.

»Det er en syg kultur, og vi skammer os over de arbejdsmetoder i DSB. Det rydder vi nu op i. Vi vil have rene linjer,« sagde Peter Schütze.

Det seneste år har DSB væsentligt forbedret økonomien gennem effektiviseringer herunder omfattende afskedigelser. Målet er at skabe en »sundt DSB«, og trods forbedringerne er der et stykke vej endnu, hvis selskabet på sigt skal kunne klare sig i kampen mod udenlandske konkurrenter.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen