Berlingske Business

DSB leverer på overskud - længe før deadline

pix_dsb
Administrerende direktør i DSB, Jesper Lok har fået styr på bundlinjen. Foto:

DSB-chef Jesper Lok tøffer af sted mod bestyrelsens overskudsmål i et imponerende tempo. Men passagerne falder af undervejs pga. høje priser og aflysninger

DSB-chef Jesper Lok har fart på. Efter lang tid med ledelseskrise har det statslige selskab endelig fundet en topchef, der kan levere på bundlinjen. Til gengæld kniber det med at holde fast i passagerne.

Regnskabet efter tredje kvartal viste et driftsoverskud på to milliarder kroner. Og ifølge Børsens kilder er der nu udsigt til, at selskabet allerede i 2013 kan nå bestyrelsesformand Peter Schützes krav om et driftsoverskud på 2,65 milliarder kroner - et år før tid.

Jesper Lok selv vil ikke love helt så meget.

»Ved udgangen af 2013 forventer vi at være 80 procent i mål,« siger han til Børsen.

DSB ramt af strejke

Overskudskravet er et af elementerne i genopretningsplanen Et Sundt DSB, som skal være gennemført ved slutningen af 2014. Men der er langt i mål endnu, og de laveste frugter er plukket, understreger Jesper Lok.

»Der er altid en risiko for, at man ved 80 procent fristes til at lette foden fra speederen. Det må ikke ske. de sidste 20 procent kan også let vise sig at være de vanskeligste at høste,« siger han.

Tilbage står blandt andet opgaven med at reducere i medarbejderstaben, der skal være skåret ned med 1000 fuldtidsstillinger inden udgangen af 2014.

DSB_Deutz_Business

Trafikeksperter peger dog på, at Jesper Lok har haft så travlt med at kigge i regneark, at han har glemt af tage hensyn til passagerne.

Flere kunder er utilfredse over, at prisen på pendlerkort i gennemsnit stiger 2,5 procent til næste år, samtidig med at der bliver aflyst flere afgange, end trafikkontrakten med staten tillader.

Ifølge Børsen falder antallet af passagerer på både de sjællandske regionalbaner og københavnske S-toge markant, hvorimod det stiger i flere af vores nabolande.

»Det har været svært for DSB at tiltrække nye passagerer. Der har været mangler på togmateriel, og IC4-togene har voldt problemer. Det produkt, som navnlig pendlerne omkring storbyerne får tilbudt, er ganske enkelt ikke godt nok. Men ansvaret for den negative udvikling, deler DSB dog med politikerne,« siger trafikekspert og direktør i DI Transport, Michael Svane til Børsen.

DSB_BIZ

Jesper Lok understreger, at der er flere, der tager toget over Storebælt eller regionalt i Jylland. Han vurderer, at der i det kommende år vil være en lille vækst i antallet af passagerer på én procent årligt.

»Man skal altid være bekymret, når væksten aftager. Men det er på den anden side heller ikke noget, som vi skal gå i panik over,« siger han til Børsen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen