Berlingske Business

DFDS-topchef: Det er et historisk godt kvartal

GERMANY DENMARK SHIPPING
DFDS kommer ud af første kvartal med et underskud på 13 mio. kroner før skat. Alligevel er topchef Niels Smedegaard lutter smil. Foto:

Det danske rederi DFDS opjusterer forventningerne til årets resultat efter et kvartal, der ifølge topchefen er det bedste kvartalsregnskab i nyere tid.

Solen skinner på DFDS' nybyggede hovedkvarter i Københavns Nordhavn, og topchef Niels Smedegaard stråler tilsvarende efter et første kvartal, der er gået så godt, at rederiet nu opjusterer forventningerne til resten af året.

»Det er et af de bedste førstekvartalsregnskaber i nyere tid i DFDS. Det er en rigtig god start på året, og et godt resultat i et kvartal, der traditionelt er vores svageste. Og det gode er, at fremdriften både er på shipping og logistik,« siger han.

Rederiets omsætning steg med tre procent til 2,9 mia. kroner, mens driftsoverskuddet (EBITDA) steg 150 procent fra 91 mio. kroner til 228 mio. kroner. Det får nu DFDS til at løfte forventningen til årets driftsresultat (EBITDA) fra 1,55-1,65 mia. kroner til 1,65-1,75 mia. kroner.

DFDS er godt hjulpet af et styrket pund, der sætter damp på kedlerne i Storbritannien, hvis indbyggere pludseligt kan rejse til udlandet meget billigere. Samtidig kan den forbedrede økonomi mærkes på fragt til og fra de britiske øer.

»Det allerbedste i kvartalsregnskabet er Den Engelske Kanal. Her tabte vi i 2013 100 mio. kroner og 40 mio. kroner i 2014, men allerede efter første kvartal er resultatet forbedret med 50 mio. kroner. Det vil sige, at vi kan sejle resten af året i nul og stadig få overskud. Og vi kommer til at tjene penge dernede i år,« lover Niels Smedegaard.

DFDS

Situationen på kanalen har været usikker siden 2012, da Eurotunnel, der driver tunnelforbindelsen mellem Storbritannien og Frankrig, købte MyFerryLink. Overkapaciteten har betydet, at alle har tabte store penge på at sejle på tværs af kanalen, men de britiske konkurrencemyndigheder har undersøgt, om Eurotunnel har udnyttet deres dominerende magtposition på markedet.

»Det har været et voldsomt pres, fordi det var en uholdbar situation at tabe 100 mio. kroner. Men nu har vi mere tid til at finde en løsning i ro og mag, og er ikke presset til forhastede løsninger,« siger DFDS-chefen.

Tidligere i år afgjorde den britiske konkurrenceret, at Eurotunnel brød reglerne, men afgørelsen blev anket til det civilretlige system, der i sidste uge afgjorde sagen til modsat udfald. Denne afgørelse er nu anket af konkurrencemyndighederne til den britiske højesteret, og derfor kan der let gå indtil flere år, før sagen endeligt er afgjort.

GERMANY ECONOMY TRANSPORT

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen