Berlingske Business

DFDS fanget i beskidt opgør med berygtet fransk fagforeningsboss

FRANCE-TRANSPORT-FERRY
Overskrift
Den kontroversielle fagforeningsleder Eric Vercoutre lover, at det bliver »en hed sommer« for DFDS med aktioner, indtil der bliver fundet en løsning, der redder alle sømændenes job. Foto:
FRANCE-TRANSPORT-MARITIME-LABOUR-EMPLOYMENT-DEMO
Overskrift
Arbejdere demonstrerer til støtte for de ansatte i SCOP (sømændenes kooperativ, red.). I juni besluttede Eurotunnel at lukke MyFerryLink og sælge færgerne til DFDS. Tilbage står sømændenes kooperativ uden færger at drive. Foto:

Hundredvis af franske søfolk har siden slutningen af juni skabt kaos på Den Engelske Kanal i protest mod planerne om at nedlægge færgeselskabet MyFerryLink. De franske søfolk har besat to af DFDS’ færger, blokeret for trafikken i tunnelen under kanalen, og kostet 2,5 mia. kroner i tabt handel om dagen.

Knap 600 franske søfolk har siden slutningen af juni strejket og blokeret havnen i Calais, mens tusinder og atter tusinder af lastbilchauffører og feriegæster har måttet smide deres planer i papirkurven og vente på at komme over Den Engelske Kanal.

De franske søfolk er vrede over Eurotunnels beslutning om at lukke sit rederi MyFerryLink, der indtil for nyligt sejlede mellem Dover og Calais. Midt i det højspændte opgør er det danske rederi DFDS pludselig blevet part i en kamp mod en berygtet fransk fagforeningsleder med voldsdomme og anklager om svindel i bagagen.

»Det er en form for terrorisme. Vi tilbød at ansætte 200 af søfolkene, men det tilbud er taget af bordet igen. Vi vil gerne være med til at finde en løsning, men det giver ikke mening for os at deltage i forhandlinger med en pistol for panden. Deres aktioner er ikke noget, der giver os lyst til at investere i de forhandlinger,« siger Niels Smedegaard, adm. direktør i DFDS.

Han er en fagboss, der ejer masser af ejendomme og kører i store biler, men han har aldrig haft et ærligt arbejde. Han har ved terror og fysiske magtudøvelser over for folk, der vil noget andet, skaffet sig sin position, og den kæmper han for at bevare

Niels Smedegaard, topchef DFDS
DEL CITAT

Rederiet sejler mellem Dover og de franske byer Calais og Dunkerque og har indgået aftale med Eurotunnel om at overtage to af MyFerryLinks færger. Men søfolkene har besat færgerne og lukket havnen for DFDS. I front står den kontroversielle fagforeningsleder Eric Vercoutre, der lover, at det bliver »en hed sommer« med aktioner, indtil der bliver fundet en løsning, der redder alle sømændenes job.

»Hvis han virkelig ville det bedste for sine folk, så sad han allerede ved forhandlingsbordet. Han er en fagboss, der ejer masser af ejendomme og kører i store biler, men han har aldrig haft et ærligt arbejde. Han har ved terror og fysiske magtudøvelser over for folk, der vil noget andet, skaffet sig sin position, og den kæmper han for at bevare,« siger Niels Smedegaard.

Søfolkenes mytteri har ramt hele regionen. Motorvejen fra Belgien langs kysten måtte tidligere på måneden lukkes, efter de franske sømænd havde blokeret vejen med brændende bildæk, og togforbindelsen gennem Eurotunnel måtte indstilles, efter søfolk spærrede sporene. På den engelske side har tusinder af lastbiler dannet op til 48 kilometer kø på motorvejen, og for hver dag trafikken står stille, koster det over 2,5 milliarder kroner i tabt handel på tværs af kanalen, oplyser Port of Dover. På den franske side har søfolkenes aktioner medført en immigrationskrise, fordi hundreder af flygtninge har forsøgt at snige sig som om bord på de ventende lastbiler på vej mod Storbritannien.

12busDFDS_Niels Smedegaard_.jpg

Umiddelbart lader det dog ikke til, at den danske direktør skal forvente imødekommenhed fra Eric Vercoutre, når parterne står ansigt til ansigt til møde hos den franske transportminister i dag i Paris. Det er trods flere dages forsøg ikke lykkedes Berlingske at komme i kontakt med den franske fagboss, men til avisen Nord Éclair lyder svaret på DFDS-direktørens krav om, at reelle forhandlinger først kan begynde, når blokaden af Calais er ophævet:

»Han tror på Julemanden. Det er ikke op til DFDS at sige, hvad vi skal gøre.«

Desperate søfolk fra en desperat region

Strejker i Frankrig er langt fra et sjældent syn, og fra afstand kan det måske virke som om, de franske fagforeninger er langt mere magtfulde end herhjemme. Det er dog langt fra tilfældet. Organiseringsgraden i Frankrig er blandt de laveste i Europa, og under ti procent af lønarbejderne er medlem af en fagforening.

Modsat herhjemme er fagforeningsverdenen langt mere fragmenteret, og mens man i Danmark finder løsninger gennem trepartsforhandlinger, er der i Frankrig ikke samme tradition for kompromis. Fagforeningernes forhandlingsposition er svagere, og derfor ender det i strejker, der virker voldsomme, men oftest er lokalt forankrede.

»Man skal huske, at området ved Calais har den højeste arbejdsløshed blandt alle byer i Frankrig. Der er 25 procents arbejdsløshed i selve byen og 16,8 procent i regionen. Der var 80 virksomheder i havnen i 1980 og i dag er der kun otte,« forklarer Jean-Marie Pernot, arbejdsmarkedsforsker ved Institut de recherches économiques et sociales i Paris.Han forklarer, hvordan Eurotunnels beslutning om at lukke MyFerryLink og sælge færgerne skabte vrede blandt søfolkene, som håber på en løsning i stil med den, staten hjalp med til at finde, efter SeaFrance gik konkurs i 2012.

Dengang overtog Eurotunnel færgerne, mens man med hjælp fra den franske stat dannede et kooperativ af de ramte søfolk, SCOP Seafrance, som skulle stå for driften på ruten mellem Dover og Calais. Ruten har dog været et økonomisk mareridt for Eurotunnel, der har tabt 485 millioner kroner på tre år på færgedriften og er blevet tæppebombet med sagsanlæg om konkurrenceforvridende færgedrift.

I juni var det nok. Eurotunnel besluttede at lukke MyFerryLink og sælge færgerne til DFDS. Tilbage stod sømændenes koorperativ uden færger at drive.

»Direktøren for Eurotunnel besluttede uden at konsultere nogen at sælge færgerne. Og det danske selskab (DFDS, red.), som vil købe færgerne har annonceret, at man ikke kan overtage alle de ansatte. I Calais’ situation er tabet af de arbejdspladser en social katastrofe, og derfor bliver folk rasende,« forklarer Jean-Marie Pernot.

Kontroversiel sømandsleder

Forrest på barrikaderne står Eric Vercoutre, formanden for Syndicat Maritime Nord, søfolkenes fagforening, og leder af kooperativet SCOP Seafrance. Den skæggede mand er en kontroversiel figur, der blandt andet tidligere har slået en kvindelig politibetjent ned, fordi han troede hun var pressefotograf. Sagen endte, ifølge den engelske avis The Independent, med otte måneders betinget fængsel. Fagbossens mål er et scenarie, hvor søfolkenes kooperativ stadig står for driften af færgerne, men det kan vise sig umuligt at finde virksomheder, der vil være med til den løsning. En rapport fra den franske rigsrevision konkluderede nemlig i 2009, at netop sømændene spillede en afgørende rolle i SeaFrances konkurs. Ifølge rapporten blev færgeselskabet på det tidspunkt reelt drevet af den lokale afdeling af den store landsdækkende fagforening CFDT.

I den periode blev skibenes køkkener og kiosker plyndret af de ansatte, og færgerne var konstant overbemandede, blandt andet fordi fagforeningen ansatte familiemedlemmer, der aldrig mødte på arbejde. Folk der modsatte sig fagforeningens vilje fik smadret deres biler, og en lokal avis, der skrev om sagerne, modtog trusselsbreve.

Efter SeaFrances konkurs i 2012 blev Eric Vercoutre og en række andre ledende fagforeningsmedlemmer ekskluderet af CFDT, og dannede herefter deres egen fagforening, Syndicate Maritime Nord. Året efter blev de mål for en politiundersøgelse for anklager om svindel og dokumentfalsk i forbindelse med SeaFrances konkurs. De undersøgelser er stadig i gang. DFDS forsøgte at komme ind på markedet i kanalen i 2012, da SeaFrance gik konkurs, men DFDS’ tilbud om at købe færgerne blev droppet til fordel for Eurotunnels konstruktion med sømændenes kooperativ, og i stedet indsatte DFDS andre færger på ruten mellem Dover og Calais.

Overkapacitet med store tab

Siden har markedet været ramt af overkapacitet med store tab og endeløse konkurrenceretssager til følge. Fra hovedkvarteret i Københavns Nordhavn var man derfor lettet over nyheden om, at MyFerryLink skulle lukke.

DFDS stod klar med tilbud om at chartre to af selskabets færger med købsoptioner i fremtiden og med løfter om job til godt 200 af de franske søfolk. Yderligere 130 af sømændene fik tilbud om at fortsætte hos Eurotunnel, der beholder den sidste færge, der skal ombygges til fragttransport af farligt gods. Begge tilbud blev blankt afvist af sømændenes fagforening, der vil have garantier for job til alle knap 600 mand.

»Når man har drevet forretning så lang tid i Frankrig, så ved man at hvis vi var heldige at købe skibene, så ville der komme en reaktion fra søfolkene. Det har vi medregnet, og vi ved, at der vil gå en rum tid før støvet lægger sig. Men det her er uacceptabelt, for konflikten spærrer havnen for os, men lader vores største konkurrent sejle for fulde skibe,« siger Niels Smedegaard og henviser til konkurrenten P&O Ferries, der har fået lov at lægge til kaj i Calais.

»Vi vil ikke lade os tryne af en gal mand som Vercoutre, og sømændene skyder sig selv i foden. De vil drive SCOP (sømændenes kooperativ, red.) videre, men de økonomiske realiteter viser, at det ingen fremtid har på jorden. Eurotunnel har tabt 65 mio. euro (485 mio. kroner, red) på tre år på den konstruktion, og SCOP har ingen penge. Ingen vil overtage det projekt.« Niels Smedegaard fornemmer dog, at realiteterne efterhånden er ved at snige sig ind hos de politiske aktører i Frankrig. Han håber derfor, at sømændene snarest muligt forlader barrikaderne til fordel for forhandlingsbordet og finder en løsning, der kan redde så mange job som muligt.

Den mulighed kan komme allerede i dag, hvor alle aktører på kanalen er indkaldt til møde hos den franske transportminister.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen