Berlingske Business

Dét siger otte piloter om forholdene i branchen

BM
ARKIVFOTO. Flere fly på vej mod landingsbanerne set fra Apron Tower. Reportage fra Kastrup Lufthavn, der fylder 90 år d. 20/4-2015. Foto:

Gent University udgav i februar 2015 rapporten »Atypical employment in aviation«, hvor 6.633 piloter i Europa udtaler sig anonymt om deres arbejdsforhold. Her er et udpluk af de besvarelser, som de europæiske piloter har givet til rapportens forfattere. Ifølge rapportens forfattere er citaterne gengivet ordret.

» Hvis jeg ønsker at beholde mit job, skal jeg tie stille. Jeg kan ikke selv bestemme, hvor meget jeg skal arbejde og har derfor ingen stabil indkomst. Jeg er tvunget til at fungere som selvstændig, så virksomheden kan holde sine omkostninger nede ... Jeg har ingen rettigheder, ingen jobsikkerhed og ingen indflydelse.«

»Jeg har arbejdet for et lavprisselskab i næsten tre år ... Hvis der er én ting, jeg har lært derfra, er det, at det altid vil vride og bøje reglerne for at finde smuthuller for at tjene flere penge og sænke standarden i hele branchen og lægge mere ansvar over på den enkelte.«

»Jeg elsker mit job, men hvis jeg i dag skulle vælge, ville jeg gøre noget andet. Jeg vil ikke anbefale nogen at søge ind i dette erhverv. Vores erhverv er ved at blive ødelagt af grådighed i luftfartsselskaberne og hos deres aktionærer. Jeg er alvorligt bekymret over det glidende skifte i retning af »selvregulering«.«

»Jeg er meget tilfreds med at være direkte ansat i det flyselskab, jeg arbejder for. Sikkerhed er aldrig et problem, og det er det heller ikke, hvis jeg ringer for at melde mig syg eller ikke egnet til flyvning. Disse ting bliver der aldrig sat spørgsmålstegn ved.«

»Piloter flyver, mens de er syge, fordi de bliver betalt per time, som de reelt flyver. Der bør ikke være nogen som helst form for pres på piloter og deres beslutninger om at melde sig syge. I dag er der pres fra virksom­heden og ofte også en enorm uddannelsesgæld, der skal betales.«

»Jeg har selv fløjet, når jeg var syg og stressramt. Det er i dag for bekvemt for de regulerende myndigheder og luftfartsselskaberne at sige, det er mit ansvar kun at flyve, når jeg er 100 procent rask, mens de samtidig ignorerer det pres, vi er sat under.«

»Jeg har arbejdet for et lavprisselskab, og det var forfærdende. Jeg mener derfor, at noget må gøres nu i form af regulering. Folk var bange for at melde sig syge, de kunne blive fyret med et øjebliks varsel, og subtile trusler fra ledelsen var en del af dagligdagen.«

»Jeg føler mig heldig at arbejde for et luftfartsselskab, der tager ansvar i bedste forstand af ordet. Forhåbentlig kan vi stoppe kapløbet mod bunden om ansættelsesvilkår for at holde det sikkert for alle, der arbejder eller rejser i luftfart.«

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen