Berlingske Business

Det liberale Danmark er hårde ved ny taxilov: »Det er en skandale«

MAACEPOS
Direktør i Cepos, Martin Ågerup, er ikke helt tilfreds med VLAK-regeringens nye taxilov. Foto:

Både i Liberal Alliance, Konservative og i tænketanken Cepos er man kritiske over for regeringens nye aftalen om taxiloven. Den er blevet udvandet af af Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, lyder kritikken.

Taxilovgivningen i Danmark har længe været en torn i øjet på landets liberale. Reglerne har været restriktive og hæmmende til en grad, hvor begreber fra Sovjet-tiden er blevet brugt til at beskrive loven. Så når den hidtil mest liberale transportminister i en liberal regering giver taxilovgivningen en overhaling, så kunne man forvente et sejrsbrøl fra den blå side af dansk politik.

Men nej.

Fra regeringens politiske ringhjørne er man ikke entydigt begejstret for den nye aftale, som tænketanken Cepos blandt andet kalder for »en skandale«.

BM

»Den nye taxalov er på én gang en tiltrængt liberalisering og en skandale. Det tiltrængte er, at taxamarkedet langt om længe liberaliseres. Skandalen er, at liberaliseringen ikke tillader moderne persontransportløsninger som Uber eller Lyft. Et folketingsflertal kommer til at vedtage en taxalov, som er absurd ude af trit med den teknologiske virkelighed, og som formentlig kommer til at indebære, at en service som Uber, som flere hundredetusinde danskere har benyttet og været glade for, må lukke i Danmark,« siger direktør i CEPOS, Martin Ågerup.

Læs Berlingskes leder: Liberalt nederlag lukker døren for Uber

Heller ikke hos regeringspariet Konservative er man begejstret:

»Det Konservative Folkeparti har lovet regeringen at stemme for lovændringen. Det er prisen ved at sidde i regering, at man skal tilslutte sig dårlige aftaler,« skriver Rasmus Jarlov (K) i en kommentar til loven.

taxa

Taxilovgivningen fjerner blandt andet grænsen for, hvor mange taxier, som én vognmand må eje, men samtidigt indføres der krav om, at alle vogne skal have sædefølere og taxametre, hvilket ifølge transportminister Ole Birk Olesen (LA) vil gøre det lettere for selskaber som Uber at komme ind på markedet, hvis blot man lever op til de nye regler.

Den holdning deles ikke i Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, der er med i aftalen om VLAK-regeringens taxilov.

»Selvfølgelig er det her et dødsstød for Uber og andre lignende tjenester,« lød det blandt andet fra Dansk Folkepartis transportordfører, Kim Christensen.

taxa

Og netop Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet er målet for kritikken fra det borgerlige Danmark, der tolker taxiudspillets opfattede mangler som et resultat af de to partiers indflydelse.

»Regeringens oprindelige udspil havde medført, at Uber kunne fungere som i dag, men det har Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti ikke ønsket,« siger LA-politikeren Joachim B. Olsen, der også er kritisk over for den aftale, som netop er blevet præsenteret. »Man opstiller krav, som gør det svært for almindelige danskere at komme i gang som partnerchauffører. Det bremser udviklingen.«

Martin Ågerup har samme syn på sagen.

Uber

»Det er tydeligt, at snævre særinteresser har formået at få sat sig igennem hos Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. 3F sikrer sig, at taxachauffører forbliver medlemmer og dermed betaler kontingent, og producenterne af gammeldags taxaudstyr, som burde udfases, fastholder omsætningen. Taberne er taxakunderne og samfundet i øvrigt,« siger han.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen