Berlingske Business

Den store ethanol­fejde

Den store ethanol­fejde - 1
Striden blandt bioethanol-folket er benhård. Birgitte Ahring – den kendte og omstridte professor – er en af personerne i fejden. Foto:

Forskere, firmaer og universiteter kæmper med »beskidte kneb« og »betændt debat« om støttemillionerne til bio­ethanol. Rundsavene på albuerne bliver skarpere, i takt med at bevillingerne vokser, og iagtagere frygter, det bliver værre.

Bioethanolbranchen er blevet skueplads for en drabelig kamp om forskningsmillioner. Mere eller mindre videnskabelige angreb fyger fra den ene banehalvdel til en anden, når firmaer, forskere og universiteter skal bruge livsnødvendige investeringer i deres nye teknologi.

Senest har kampen handlet om regeringens støttepulje, EUDP, på 200 millioner kroner til demonstrationsanlæg for 2. generations bioethanol.

På den ene side står det roste danske firma Biogasol med professor i bioenergi Birgitte Ahring i spidsen. De har søgt 95 mio. kr. til opførelsen af et anlæg på Bornholm.

På den anden sidde står den tidligere ejer af – og ophavsmand til firmaet Inbicon, der i dag er ejet af DONG. Inbicon er i gang med at opføre et demonstrationsanlæg i Kalundborg og har søgt 35 millioner fra EUDP-puljen.

I kapløbet om at komme først med fremtidens brændstof og få førertrøjen i den potentielle milliardindustri har sagen imellem dem udviklet sig til en bitter strid. Børge Holm Christensen har sendt en DTU-rapport om Biogasols projekt til EUDP-udvalget, der skal uddele millionerne. Den er meget kritisk over for Biogasols mikroorganisme og kalder den i korte træk ubrugelig.

»Den meget direkte form, som kritikken har, er vi ikke vant til. Men emnet er oppe i tiden, og intensiteten i debatten følger niveauet for samfundets fokus og de millioner, der følger med,« fortæller Jan Bünger, der er formand for det udvalg, der skal uddele pengene.

Ubrugelig
På trods af sit tidligere engagement i Biogasols konkurrent nægter Børge Holm Christensen enhver personlig interesse i indsendelsen af den kritiske rapport.

»Det her handler om, at Birgitte Ahrings teknologi er fuldstændig ubrugelig. Nu har hun i årevis støvsuget offentlige støttemillioner på udokumenterede resultater. Jeg har i lang tid holdt min kæft, men nu må det stoppe. Hun fortsætter det her på grund af pengene. Hun er privat erhvervsdrivende, og det kan ikke være rigtigt, at det offentlige skal støtte en forretning, der aldrig fører til noget,« siger Børge Holm Christensen med henvisning til de millioner, Biogasol allerede har modtaget i støtte.

Birgitte Ahring er uenig. Hun fortæller, at der ikke er tale om en videnskabelig rapport men beregninger, nogle studerende under hende har lavet, dengang hun selv var professor på DTU. De er ifølge Birgitte Ahring fuld af regnefejl og ubrugelige.

»Det er fuldstændig latterligt. Hvorfor vil Børge Holm Christensen ødelægge det for et iværksætterfirma som vores? Det er fordi, det her handler om penge. DTU-Risø arbejder med Dong om Inbicon-projektet. Derfor har de lækket den rapport til ham, der som gammel ejer af Inbicon også har interesse i at se os fejle. Det er beskidte kneb,« fortæller Birgitte Ahring.

Skarpere rundsave
Sagen om EUDP-millionerne er kulminationen på en debat, hvor tonen og midlerne er blevet stadig skarpere.

»Forskere har altid været hårde ved hinanden, men der er ingen tvivl om, at tonen i debatten om bioethanol er mere betændt, end man har set før. En af grundene er, at der er nogle meget markante personligheder involveret, og for mange af dem er deres projekter som børn,« fortæller Jørgen Abildgaard, der som direktør i konsulentfirmaet Pröyer har fulgt debatten i mange år.

Han pointerer, at en anden væsentlig årsag er den øgede politiske og samfundsmæssige fokus, der er på emnet. Den medfører forskningsmidler i størrelser, man ikke har set før, og muligheder for patenter, der kan indbringe milliarder.

»Så det er ikke så underligt, at rundsavenene på albuerne bliver skarpere. Jeg tror, det er noget, vi vil se meget mere af i fremtiden,« fortæller Jørgen Abildgaard.

Den opfattelse bliver delt af flere i branchen. En forsker, der ikke ønskede at medvirke, gav følgende årsag til Berlingske Business:

»Det store artilleri er kørt op på begge sider, og hvis man stiller sig i midten, er det svært ikke at blive ramt.«

Diskussionen handler ikke bare om, hvordan man bedst laver 2. generations bioethanol. Der går sjældent en måned uden, at der kommer en ny rapport, som enten taler for eller imod bioethanol i det hele taget – eller om det skal være 1. eller 2. generation. Den seneste udkom i mandags fra den danske grønne tænketank Concito og konkluderede, at CO2-besparelsen på bioethanol var stærk overvurderet.

Rapporten fra Concito fik ligeså hurtigt et svar tilbage fra den anden side af banen med anklager om, at rapporten er »unuanceret« og »mangelfuld«. En af forskerne bag Concitos rapport er professor på SDU Henrik Wenzel.

»I mine 25 år som forsker har jeg aldrig oplevet noget, der var så betændt. Der er ingen tvivl om, at alle har gode intentioner, men problemet er, at man både politisk og kommercielt har taget bioethanol til sig, før den videnskabelige vurdering var på plads,« fortæller Henrik Wenzel.

Forvirringen om de forskellige teknologier bliver heller ikke mindre af de danske politikeres krumspring. For nogle år siden var det oppositionen, der ville satse på bioethanol, mens regeringen var imod. I dag er billedet fuldstændigt ændret, da S, SF og R i sidste uge meddelte, at man ikke længere støtter indførelse af 5,75 pct. tvungen iblanding af bioethanol fra 2010.

Fokus på overskud
Den skarpe tone mellem forskere, firmaer og politikere har også bredt sig til universiteterne.

Sidste forår var Birgitte Ahring også indblandet i en spektakulær sag. Hun var ansat som professor på DTU, hvor hendes firma, Biogasol, også havde lejet sig ind. Da DTU blev sammenlagt med Risø, opstod der problemer. Birgitte Ahring stoppede derefter på institutionen.

DTU satte efterfølgende vagt foran en fryser med de mikroorganismer, der er alfa og omega for Biogasols teknologi. Det er aldrig opklaret, hvad der helt præcist skete og hvorfor, men Biogasol fik lov til at hente deres mikroorganismer. Få uger efter ansatte Aalborg Universitet Birgitte Ahring og nogle af hendes medarbejdere på en nyt center, som de oprettede til lejligheden.

»Vi fik nogle kommentarer fra DTU om ansættelsen af Birgitte Ahring, der ikke var særlig positive,« fortæller dekan på Aalborg Universitet Frede Blaabjerg.

»Den skarpe tone i hele branchen om bioethanol hænger sammen med, at forskningsmidlerne er blevet noget, man skal konkurrere om. Derfor kan man også se, at Universiteterne er blevet mere indadvendte med større fokus på selvstændigt overskud. Hvis vi ikke fokuserer på at finde et bedre kodeks, kan denne betændte tone sagtens accelerere yderligere,« fortæller Frede Blaabjerg.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen