Berlingske Business

Den billigere version af BMW M3

bmw_side
Overskrift
Diskret men alligevel potent. I sammenligning med en M3 er en BMW 335i mere diskret. Den lille kulfiber-spoiler bag er en del af det mulige BMW Performance udstyr. Foto:
bmw_inde
Overskrift
Rigtige skålformede racersæder er muligt ekstraudstyr til 37.150 kr. Kulfiberdetaljerne koster også ekstra og bidrager til den rettet stemning i kabinen. Foto:

En ægte BMW M3 ser næsten for brutal ud i disse tider. Løsningen kunne være en 335i tilsat lidt ekstra udstyr. Den kan næsten det samme og er over 600.000 kroner billigere.

De fleste drømmer om en BMW M3, men selv om der er mange penge på kontoen til bil, vælger de fleste i øjeblikket lige at holde lidt igen. Det er her, at BMW’s 335i kommer ind i billedet.

Her er en 3-serie, der naturligvis ikke er en M3, men i disse tider, hvor der skal spares, ja der kan bilen næsten levere det samme til en pris, der ligger omkring 650.000 under, hvad en M3 koster.

BMW’s 3-serie fik et lille facelift sidste år, men det er der ikke så mange, der lægger mærke til, for bilen ligner sig selv.

Hvis man overvejer en 335i med performance-kit, ja så løber bilen dog godt op i pris, for kulfiberdetaljer mm koster hos BMW.
 
Stadig mere diskret

I sammenligning med en BMW M3 er bilen dog stadig diskret, selv om spoiler i kulfiber på bagklappen, store fælge og massive afgangsrør viser, at her kommer en potent bil.

Kun hvis du har en racerbane og et stopur og de fornødne evner vil du kunne mærke nogen stor forskel på denne 335i og en ægte M3. Os dødelige vil finde rigelig med sport i bilen og komforten er formentlig også bedre i 335i.
Lyd er en vigtig del af BMW’s legendariske motorer og den store række-sekser’er med bi-turbo skuffer ikke. Den vræler og snerrer, hvis du vil det og kraften kommer blot et nøk over 1000 omdrejninger. Derfor kan den køres dovent eller hidsigt i samspil med den knivskarpe og helt korte gearstang.

Efter at have kørt en tur rundt på de sjællandske favoritveje sidder man tilbage med en bredt smil og tænker, at sådan burde alle biler køre. Helt uproblematisk, skarpt og med en undervogn, der fortæller dig, hvad du gør og hvad du gør galt. Egentlig simpelt og uhyre effektivt.

Testbilen er udstyret med rigtige racersæder og de kræver lidt tilvænning af kommer ud og ind af. Dem kan man snildt undlade at bestille og det samme gælder rattet med lysende indikatorer for gearskift og stop/lap-tidtagning.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen