Berlingske Business

De har næse for nye forretningsområder

Virksomheden råder over en snes renovationsbiler, syv fire-akslede entreprenørbiler, to komplette asfaltsæt og

en helt ny Volvo FM9 NTM med beregnet til håndtering af midi-containere og med indbygget vejesystem. Skadesrapporten for 2003:

0 (nul!).



Kunne det ikke tyde på, at Nykøbing Mors Dag- og Industrirenovation er at betragte som en "forsigtigper"?



Måske,

men billedet ville ikke bare være misvisende. Det ville være helt forkert.



Transportvirksomheden har tværtimod

vist sig umådelig risikovillig med hyppige strategiske investeringer, der har bragt virksomheden ind i nye forretningsområder

og samtidig skærmet dens position i forhold til sultne konkurrenter.



Dem er der nemlig adskillige af, og mange af dem har

kig på Morsø-virksomhedens nærmeste hjemmebane, der består af Salling-halvøen, Mors og til dels også

Thy.

Til sidste blodsdråbe

Vognmand Bjørn Filtenborg, Nykøbing Mors Dag- og Industrirenovation, erkender

åbent, at virksomheden ikke har eksklusivret til området. Omvendt lægger han heller ikke skjul på, at virksomheden

vil kæmpe til sidste blodsdråbe i en skærpet konkurrencesituation.



Det var hans far, Arne Filtenborg, der lagde

linien for morsingboernes foretagsomhed, da han i 1978 efter ti år som ansat renovationsarbejder hos en lokal vognmand havde

udsigt til at miste jobbet, fordi vognmanden ikke længere ønskede at fortsætte. Da Morsø kommune indbød

til licitation på renovationskørselen i byen, måtte han derfor selv byde, hvis han skulle bevare jobbet.



Han

vandt uden at råde over materiel, solgte sin båd og købte en renovationsvogn. Knapt var han startet, før

han investerede i en hejseladbil, så han også kunne håndtere minicontainere.



Slag i slag har virksomheden

efterfølgende overtaget renovationen i Skive, Spøttrup, Sallingsund og Sundsøre kommuner, og i dag er det Mors-virksomheden

som står for renovationskørselen på Limfjordsøen. Hertil kommer et distrikt i Thisted.



Samtidig har

Filtenborg-familien, Bjørn Filtenborg, der er uddannet automekaniker, kom ind i firmaet i 1997, igen og igen vist næse

for nye forretningsområder. Den sporadiske kørsel med sand- og grus blev strømlinet i 1999, da man begyndte at

investere i nye fireakslede entreprenørbiler, som er langt mere rationelle til disse transporter end de treakslede.



Investeringen

har medført, at Nykøbing Mors Dag- og Industrirenovation i dag kører for entreprenører over hele landet.





Samme resultat gav investeringen i to stk. Red River asfaltsystemer, hvor morsingboerne i dag er fast partner for et asfaltfirma.

Virksomheden har også investeret i en modtagestation for beton og asfalt, som nedknuses med genbrug for øje.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen