Berlingske Business

Danske skibe frygter piraterne ved Vestafrika

05BUSNIGERIA-PIRATES.jpg
Den nigerianske kystvagt inspicerer her en gruppe arrestanter mistænkt for pirateri på flådens skib i Lagos. Siden 2010 er to besætningsmedlemmer på produkttankskibe blevet dræbt og 34 søfolk såret under angrebene ved vestkysten. De fleste skibe, der bliver angrebet, er olieskibe. Foto:

Problemerne med pirater er flyttet fra Somalia til Vestafrikas kyst, og omfanget har nået et uacceptabelt niveau, mener Danmarks Rederiforening, der kræver større internationalt pres på landene i området

Danske rederier er stærk bekymrede for det stigende antal piratangreb ved den vestafrikanske kyst. Problemet er i dag langt større end ved Somalia, der ellers har været piraternes højborg. Fungerende udenrigsminister Nick Hækkerup (S) er enig i, at udviklingen er bekymrende.

Danmarks Rederiforening, som er de danske rederiers brancheforening, mener, at det internationale samfund hurtigt bør gribe ind.

»Det her har nu nået et uacceptabelt niveau. Vores vurdering er, at omfanget er fire-fem gange så stort som i Somalia,« siger vicedirektør Jan Fritz Hansen fra rederiforeningen.

05BUSPix-pirater.jpg

De danske rederier omsætter for mere end fem milliarder kroner årligt i området, og der er i gennemsnit omkring 30 danske skibe i farvandet.

Ved Afrikas vestkyst er søfolkene udsat for en anden trussel end de kidnapninger, der har kendetegnet de somaliske pirater. Ved Vestafrika bliver skibene typisk angrebet af sværtbevæbnede militser, der går efter værdier på skibene.

EU arbejder på en strategi

Hvor mange piratangreb, der har ramt danske skibe, er uklart, men overordnet går udviklingen i den forkerte retning. I årets første ni måneder har der samlet været 40 angreb på skibe i Guineabugten ved Vestafrikas kyst, viser tal fra International Maritime Bureau. Ifølge sikkerhedsfirmaet Risk Intelligence var der hele sidste år 25 angreb, mens der i år er blevet indrapporteret 11 forsøg på at overtage skibe ved Somalias kyst.

»Udviklingen ud for Afrikas vestlige kyst er bekymrende. Vi kan bare ikke direkte overføre erfaringer fra Somalia. En af de store forskelle er, at der typisk er tale om sørøveri ved Vestafrikas kyst, mens det ved Somalia har været gidseltagninger, som har været det centrale pengeskabende,« siger handels- og europaminister Nick Hækkerup, der i øjeblikket er fungerende udenrigsminister.

pix-maersk alabama

Han siger, at Danmark arbejder sammen med de øvrige EU-lande på en strategi for, hvordan problemerne med piraterne ved vestkysten bliver løst.

»Det er en proces, som er i gang, hvor vi skal vælge de rigtige værktøjer. Det kan være rådgivning, det kunne være træning, og det kunne være kapacitetsopbygning. Men det er ikke noget, som der endnu er truffet beslutninger om fra dansk side,« siger Nick Hækkerup.

I modsætning til Somalia, hvor skibene sejler forbi landet, skal de danske skibe ind i havnene langs den vestafrikanske kyst. Det foregår i øjeblikket ved, at skibene i mange tilfælde venter i det internationale farvand på at få lov at komme i havn. Derefter sejler skibene med fuld kraft ind og forsøger at gøre besøget så kort som muligt.

Jan Fritz Hansen mener, at der skal lægges et langt hårdere pres på de lokale regeringer. Derudover håber han, at der kan komme krigsskibe fra blandt andet NATO til at eskortere skibene noget ad vejen, så de lokale flådestyrker bedre kan stå for sikkerheden inde i havnene.

»Vi må lægge maksimalt pres på staterne dernede. Vi må sige: »Hvis I skal handle med os og udsætte vores søfolk for den her risiko, må I være med til at sikre, at det kan foregå på en sikker måde.« Det gør de ikke nu,« siger Jan Fritz Hansen.

Risikotillæg til søfolk

Hos Søfartens Ledere, der er fagforening for styrmænd og andre søfolk, er der også bekymring over udviklingen.

»Man bør lægge et større regionalt pres på Nigeria og de øvrige lande i området. Vi kan ikke længere sætte os ned og sige, at det ser svært ud. Nu må man vælge, om vi skal blive væk eller udruste skibene på en måde, der sikrer de danske søfolk bedre,« siger Fritz Ganzhorn, der er direktør i Søfartens Ledere.

Han mener, at rederierne selv bør gøre noget ved at begynde at udbetale et risikotillæg på samme måde, som søfolk får det, hvis de sejler forbi Somalia.

»Det er meget vigtigt for søfolkene, at deres arbejdsgivere anerkender, at det er farligt

og påskønner, at de tager derned.« siger Fritz Ganzhorn.

Mens udviklingen ved den vestafrikanske kyst går det forkerte vej, ser det langt bedre ud i Somalia. Her er antallet af angreb faldet dramatisk i 2013. Det er blandt andet sket på grund af en stor international indsats mod de somaliske pirater.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen