Berlingske Business
18:04Britisk modekoncern i frit fald efter triste salgstal

Danske rederier dumper EU-forslag: »Umuligt at håndhæve«

DJIBOUTI-EU-PIRACY-SECURITY
Der trækkes op til kamp mod forslaget om et EU-direktiv for aktionærrettigheder i rederibranchen. Heldigvis er det uden krigsskibe i søen, som her på billedet. Foto:

Et nyt EU-direktiv for aktionærrettigheder i rederibranchen skal øge gennemsigtighed og engagement. Men Dansk Rederiforening mener, at de gode intentioner er kuldsejlet i administrative elementer.

Bølgerne går i øjeblikket højt i den europæiske rederibranche.

Stormvejret er kommet efter, at Europa-Parlamentet for nylig vedtog sin udtalelse om et nyt direktiv for aktionærrettigheder i branchen, og det har fået eksperter fra flere dele af EU op af stolene med kritik.

Målet med direktivet har blandt andet været at øge gennemsigtighed og langsigtet engagement hos aktionærer i rederibranchen, men ifølge Dansk Rederiforening »gik der storpolitik i det«.

orion

Her mener man, at den danske model er blevet tilsidesat, og at forslaget omfatter så mange irrelevante elementer, at det bliver tæt på umuligt at håndhæve. Blandt andet vil det for store danske rederier blive betydeligt mere besværligt at administrere generalforsamlinger.

»Det forslag, Kommissionen havde fremlagt, var helt uspiseligt for de danske virksomheder, hvilket også både den nuværende og den tidligere erhvervs- og vækstminister har været enige om. Heldigvis blev det værste fjernet i den politiske proces, men der er stadig lang vej til almindelig sund fornuft,« udtaler Simon C. Bergulf, leder for europæiske anliggender i Danmarks Rederiforening.

29BUSForsiden-20130827-0740.jpg

Det er især tilføjelsen af et afsnit om skattelovgivning, som har bragt forslaget på hård kurs. Selv om Dansk Rederiforening forklarer, at de går ind for at bekæmpe skattesnyd, mener organisationen ikke, at spørgsmålet hører til i et direktiv om aktionærrettigheder.

På trods af den ellers gode intention om at bekæmpe svindel, pålægger direktivet nemlig samtidig virksomhederne en, ifølge Dansk Rederiforening, »tung og unødvendig administrativ byrde«. I stedet foreslår foreningen, at man tager udgangspunkt i Danmarks allerede skarpe regler på skatteområdet.

»Jeg noterer mig, at den nye danske erhvervs- og vækstminister også har fået til opgave at sikre, at Danmark ikke over-implementerer EU-direktiver. Sikring af at dette direktiv holder sig til aktionærrettigheder og ikke skatteregler kan være et klogt sted at starte,« siger Simon C. Bergulf.

pix-ship

Ligesom sin forgænger, Henrik Sass Larsen, har den nye minister Troels Lund Poulsen taget afstand fra direktivet, særligt i forhold til skatteafsnittet. De danske europaparlamentarikere har umiddelbart også opfordret til at forkaste forslaget - med undtagelse af det socialdemokratiske medlem Jeppe Kofod, som mener, at direktivet er med til at sikre gennemsigtighed.

»Formålet med direktivet er at skabe større åbenhed om selskabers skattebetaling, omsætning og så videre. Både for at undgå skatteunddragelse og for at sikre, at eventuelle risikable investeringer kommer frem i lyset. Det må store selskaber også kunne tåle,« siger Jeppe Kofod.

01BUSBenny.jpg

Samtidig mener han, at direktivet kan skabe mere fair konkurrence mellem internationale selskaber og de små og mellemstore virksomheder, som i forvejen aflægger regnskab efter nationale lovgivinger.

»Det er klart, at vi skal undgå at skabe unødigt tunge administrative processer for store, danske selskaber, men jeg har fuld tillid til, at loven nok skal kunne tilpasses i de enkelte lande,« tilføjer han.

Europa-Parlamentetes forslag er endnu ikke endeligt vedtaget, men indgår til  september i trilog-forhandlinger med Rådet og Kommissionen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen