Berlingske Business
16:38Teva anfører fald blandt kopiselskaber

Danske piloter går solo med SAS-ledelsen

Københavns Lufthavn, SAS , fly, personale.
Foto:

SAS og selskabets danske piloter er blevet enige om en ny toårig overenskomst, der blandt andet giver SAS bedre mulighed for mere justering af flyvningerne.

SAS har tirsdag aften indgået en ny og mere forenklet overenskomst med cirka en tredjedel af selskabets piloter i den danske pilotforening, DPF.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Forhandlingerne mellem de to parter har stået på gennem længere tid, men tirsdag aften lykkedes det altså de parter at blive enige om en toårig aftale.

Ifølge SAS betyder den nye overenskomst blandt andet, at SAS kan »agere hurtigere på markedet og i højere grad tilpasse produktionen til sæsonvariationer«.

Den nye aftale betyder ifølge SAS en gennemgribende forenkling. Blandt andet er den nye aftale skåret ned til under 40 sider i forhold til tidligere 238 sider.

»Sammen med Dansk Pilotforening har vi i dag taget et stort skridt fremad og har indgået en overenskomst, der afspejler SAS og nutidens konkurrencesituation,« siger SAS’ koncernchef Rickard Gustafson i pressemeddelelsen.

DPFs formand, Niels Møller, betegner forhandlingerne som »intense«, men også »konstruktive«.

»SAS har ønsket at fastholde den skandinaviske model med overenskomst på effektive og konkurrencedygtige vilkår. De krav er nødvendige og essentielle i fastholdelsen af vores skandinaviske arbejdspladser,« siger Niels Møller og fortsætter:

»DPF har i forløbet værnet om vores kerneværdier, løn, pension og fritid, og med denne overenskomst kan vi nu tage et historisk første skridt frem imod en ny og lys fremtid for SAS.«

SAS håber på at indgå lignende aftaler med den svenske pilotforening og de to norske pilotforeninger.

Den nye pilotaftale har været højt på dagsordenen for SAS, der sigter efter at spare 2,1 milliarder svenske kroner på de årlige omkostninger frem mod 2017.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen