Berlingske Business

Danske karosseriopbyggere søges

karosseri
»Danske karosseriopbyggere er ikke med blandt de første 100 virksomheder, som Opel har indgået aftaler om leverancer med, men de har muligheder, når fabrikken inden længe udvider kredsen af samarbejds­partnere,« siger varebilchef Bent Steen Jensen, Opel Danmark – her ved en Opel Movano, der er opbygget til brandbil. Foto: Carsten Teiner

Det seneste år har Opel opnået 100 aftaler med europæiske karosseriopbyggere om at levere standardopbygninger, og der kan godt være danske firmaer i de næste 100 aftaler, som Opel forbereder.

Danske karosserivirksomheder har gode muligheder for at blive underleverandører til Opel, for at fabrikkerne fremover kan dække så mange typer af karosserivarianter som muligt. Danmark er nemlig et land, som er kendt for dygtige opbyggere til såvel last- som varebiler.

Der er dog i øjeblikket ingen danske virksomheder mellem de 100 europæiske opbyggere, som Opel p.t. har indgået kontrakter med som standard leverandører af indretninger, ladsystemer og chassiser til Opels varebil-program.

»Danmark er for lille et land. Det er udpræget store opbyggervirksomheder, som er på listen i dag,« siger Bent Steen Jensen, varebilchef for Opel Danmark. Han vil dog ikke afvise, at der kommer danske virksomheder blandt de næste 100 virksomheder, han er begyndt at lede efter.

Opel viste allerede på IAA-transportmessen i Hannover i fjor en del af de opbygninger, som vi så ved arrangementet på Opels prøvebane Dudenhofen nær Frankfurt.

Blandt de nyeste specialopbygninger er firehjulstrukne Movano-opbygninger – udviklet af det østrigske firma Overaigner, der har en produktion af bilerne nær Rostock i Nordtyskland, hvor bilerne ombygges inden videreforsendelse til forhandlere og kunder.

»Det er i forbindelse med samarbejdet med de i dag 100 underleverandører vigtigt at have øje for så lave udgifter til logistik som muligt. Jo kortere distributionskanaler, jo billigere for kunden,« siger Carlo Serafino, konsulent med tilknytning til den eksterne opbygningssektion hos underleverandører.

Danske forhandlere bruger også mulighederne med at levere en færdig opbygning til kunder, der både slipper for kontakten med opbyggeren og garantimæssigt kun har forhandleren som kontakt.

»Selvfølgelig bestemmer kunderne selv, hvilken opbygning, de ønsker på bilen, og traditionen tro er der mange virksomheder, som fortsat ønsker selv at opbygge bilerne med deres normale danske opbyggere,« siger Bent Steen Jensen.

For Opel handler kontrakterne med underleverandører om at sikre kvalitet, service og kundetilfredsstillelse, samt at have styr på garantiforpligtelserne.

Lang forberedelsestid

Opel har brugt lang tid på at skrue aftalerne på plads med opbyggerne, som dels skal have deres finansielle forhold i orden og dels skal have deres forsikringsforhold på plads.

I sidste ende er det Opel, der via forhandlerne går tilbage til opbyggeren, hvis der har været en fejl i en opbygning. Det slipper forbrugeren for ved at bruge en af de certificerede opbyggere.

Det vil sige samme vilkår som ved versioner, som bygges på Opels og partneres fabrikker. Med andre ord normalt de to års fabriksgaranti, som dog kan udvides – bl.a. ved indgåelse af Opels Flex Care- og Opel for Business-aftaler.

Der er forskel på, hvordan kunderne bruger deres varebiler. Derfor har Opel delt kunderne op i grupper med små og store flåder.

Det er typisk såkaldte SMV-virksomheder, små og mellemstore virksomheder, som man har målrettet sin Flex Care-service til – virksomheder, der i reglen ikke har så mange biler i flåden. Dertil kommer så Opel for Business, der henvender sig til kunder med store flåder.

For Flex-Care kunderne tilbydes bl.a. vejhjælp, bilinspektion samt udvidede garantiordninger, som er fleksible fra kunde til kunde. Danmark er ikke med i ordningen fra begyndelsen, men kommer med senere. Testlande er Italien og Ungarn.

Opel for Business er en serviceordning, der så at sige skræddersyes for storkunderne efter behov og efter land. Her er det Belgien, der indleder projektet efter nytår, mens eksempelvis Danmark kommer med senere i 2014.

330 varianter

Alene på fabriksopbygninger kan man til Combo, Vivaro og Master få bilerne i 330 forskellige varianter med de mange motorer, karosserityper, farver og udstyrsvarianter, der findes.

Senest er Combo udvidet med den lange/høje L2H2 udgave med 540 liter varerum – eller det samme som Vivaro standard, samt den nye 1,4 benzin-turbo 120 hestes udgave samt den ligeledes 120 hestes naturgasmodel (CNG) også med turbo med en samlet rækkevidde på 750 km.

Ved arrangementet viste Opel også deres Vivaro Color Line – en Vivaro med sorte alufælge, tonede ruder og sortmatterede lygteglas og helt nye karosserifarver.

»Det er normalt ikke noget, som vores kunder efterspørger, fordi det vil gøre prisen på bilen for høj, men det er da muligt, at forhandlerne kan eftermontere fælge og glas. Specialmodeller er en sjældenhed i en tid, hvor firmaer ofte er hårdt spændt for med den øgede konkurrence og efterdønningerne af finanskrisen,« siger Bent Steen Jensen.

Dengang Opel præsenterede sin første minilastbil Blitz i 1930, var det egenproduktion. I dag er det ikke egenproduktion, for Fiat står bag Combo, der ligesom Doblò bygges i Tyrkiet. Vivaro bygges i samarbejde med Renault på de gamle Bedford-fabrikker i Luton i England (de høje udgaver bygges i Spanien), mens Movano bygges hos Renault i Frankrig.

»Det er for dyrt for en fabrik i dag at være alene om en udvikling og produktion af især en varebil med de relativt små styktal. Derfor ser vi i øget grad samarbejde mellem fabrikker med at udvikle nye varebiler – som vi senest har set mellem Renault og Mercedes-Benz,« siger Bent Steen Jensen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen