Berlingske Business

Danske firmabiler de dårligste i Nordeuropa

En nu undersøgelse lavet af Danske Sælgere konkluderer, at stigende bilpriser i kølvandet på EU''s prisharmonisering

får landets virksomheder til at smække pengekassen i, når medarbejdere beder om flere penge til ny firmabil. I 2003

kørte 1/3 af landets firmabilister længere tid og flere kilometer i deres firmabil, og der er umiddelbart ingen grund til

at tro på at tendensen ændrer sig i 2004.



Ligeledes er virksomhederne blevet skrappere til at holde på pengene.

I 2004 vil 68 pct. af de ansatte der skal have firmabil være underlagt en beløbsgrænse. Det tilsvarende tal i 2003

var 60 pct. John Gudbrandsen der er adm. direktør i Danske Sælgere (DS) ønsker, at han kunne gå ud bede medlemmerne

om og sætte deres bilbudgetter op.



- Men jeg må også erkende, at i virkelighedens verden er prisen for at erhverve

køretøjer kommet op i et niveau, hvor det ikke kan afskrives. Så er alternativet, at man må anskaffe en

mindre bil, og det synes vi er fantastisk uheldigt, konstaterer adm. direktør i John Gudbrandsen.



Også Bilbranchen

i Dansk Industri synes, at det er et problem at salget af nye biler er for lavt. Det betyder jo at danskerne kommer til at køre

i en bilpark, der er forældet. De ser gerne flere nye biler i Danmark med den sikkerhed, komfort og miljøforbedringer

der følger med dem.



- Registreringsafgiften gør at folk køber mindre biler, og at private køber gulpladebiler.



Det

som er et af de store problemer er, at udviklingen af miljøvenlige biler og sikkerhedsteknologi testes på større

og lidt dyrere biler først. Det der bestemmer indkøbsadfæren er jo prisen på bilen. Vi har en uforholdsmæssig

høj beskatningsafgift der gør, at bilerne bliver meget dyre, og i tilgift har vi firmabeskatningen, som bidrager til.

at man vælger modeller i en lavere prisgruppe, vurderer Elly Kjems Hove, der er direktør i Bilbranchen.

Sikkerheden

forringes

Både DS og Bilbranchen efterlyser mere lempelige afgiftsregler på bilområdet som en løsning på

problemet. Firmabilerne kører længere og længere, fordi det ikke kan betale sig at skifte dem ud. At danskerne

i stigende grad kører i biler, der bliver mindre og er for gamle er samtidig en trussel mod trafiksikkerheden.



- Det er

jo helt logisk at jo mere en bil vejer, jo stærkere er den. De større og nyere biler er generelt mere trafiksikre. De

har også installeret mere moderne sikkerhedsudstyr, selv om der er stadig flere af de små, der kommer efter det, vurderer

Inger Marie Bernhoft, seniorforsker i Dansk TransportForskning.



- Når man kigger europæisk set på bilmassen

i alle lande, er det slående hvor gamle den danske er i forhold til resten i hele EU. Den danske bilpark er den dårligste

i hele Europa, vurderer John Gudbrandsen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen