Berlingske Business
17:57Tak for i dag

Dansk rigmand køber massivt op i statsejet, østeuropæisk flyselskab

Tirsdag: JetTime
Tv. tidligere direktør i JetTime Klaus Ren og ejer Lars Thuesen th. Foto:

Den danske rigmand Lars Thuesen har kastet sin kærlighed på et nyt projekt. Et lettisk flyselskab, der er ejet af staten, og som i sin tid blev vraget af SAS. »Det er opportunistisk,« siger han.

Han er bankdirektør i Basisbank og er såmænd også medejer af det kendte Nørrebro Bryghus samt den storsatsende fodboldklub Vendsyssel FF.

Når blikket glider ned over Lars Thuesens CV, kan man konstatere, at den 61-årige finansmand efterhånden har stukket næsen i en hel del brancher.

Billede

Der er dog især et sted, rigmanden har ramt rigtigt, og det er luftfart. Lars Thuesen har tidligere været direktør i flere store rejseselskaber og sidder på alle aktierne i det danske flyselskab Jet Time. Sidstnævnte har de seneste år ganske vist kastet store underskud af sig, men det holder ikke finansmanden tilbage fra nu at kaste sig ud i endnu et flyeventyr.

Det er lykkedes Lars Thuesen at gafle 20 procent af det lettiske, statsejede flyselskab airBaltic, der har flere end 1.000 ansatte, tre millioner passagerer fordelt på 44.000 flyvninger om året. Nu løfter han lidt af sløret for, hvorfor han bruger sine penge på et lettisk, statsejet flyselskab.

Billede

»I bund og grund gør jeg det, fordi jeg kan tjene penge på det. AirBaltic lægger ikke skjul på, at der skal en ny ejerkreds til. Det opfangede jeg i efteråret og tog kontakt. Det er som alt andet: Du hører noget, og så går du og tygger lidt på det. Jeg kan ikke påstå, at det var en del af langtidsplan. Det er opportunistisk,« siger Lars Thuesen.

Prisen for ejerandelen vender vi tilbage til. Først forklaringen på rigmandens smag for airBaltic.

Onsdag - Jet time

Lars Thuesen ser lige nu et udskilningsløb mellem lavprisselskaber og de kendte ruteselskaber. Derimellem står der regionale selskaber som airBaltic, der flyver fast mellem byer i et bestemt område og har lave omkostninger på niveau med lavprisselskaberne, men som faktisk flyver en trafik og har et serviceniveau på linje med de traditonelle netværksselskaber.

Derfor tror Lars Thuesen på, at airBaltic med hovedstaden Riga som base efter nogle svære år kan blive en lukrativ forretning. Ikke mindst fordi flyselskabet på det seneste har købt op af flytypen Bombardier CS300, der er et moderne regional jetfly, som på sigt gør firmaets flåde af fly markant yngre. Tidligere i april modtog selskabet tre fly og vil frem mod 2019 have en flåde på 20 Bombardier-fly.

02BUSMedie-SAS-opretter-b#2.jpg

»De flyver stadig med gamle Boeing 737, der skal fases ud. Så effekten af omstillingen, ser man først senere, men flyselskabet kommer til at stå rigtig stærkt,« siger Lars Thuesen.

Lars Thuesens Jet Time bruger også Boeing 737, men der er dog ikke lagt op til noget tæt samarbejde mellem Jet Time og airBaltic, slår Lars Thuesen fast. De seneste to år har Jet Time haft store millionunderskud, så det selskab er igang med sin egen omstilling, forklarer han.

»De samarbejder lidt omkring Boeing 737, men det gør vi også med SAS og DAT, men det har intet med det at gøre. Det er to helt forskellige forretningsmodeller. Jet Time er på vej tilbage til at blive et godt gammeldags charterselskab, der flyver svenske og danske turister til Mallorca og Kanarieøerne. Og airBaltic er et regionalt flyselskab med faste ruteflyvninger,« siger han.

Thuesen

Lykkes det airBaltic at blive en lukrativ forretning, kan Lars Thuesen høste en pæn fortjeneste på sin ejerandel, hvis han sælger den videre på et senere tidspunkt. Direktører i airBaltic har de seneste år rejst rundt med salgspapirer under armen med overskriften »investeringsmulighed«, der med oversigt over fly og nye investeringer skal gøre flyselskabet lækkert over for nye investorer. Over for Berlingske Business bekræfter airBaltic, at man er i gang med at finde nye investorer.

»Vi kan bekræfte, at vores søgen efter potentielle strategiske investorer fortsætter den kommende tid. AirBaltic er bundet af tavshedspligt, og desværre kan ikke afsløre yderligere detaljer,« skriver Alise Briede, kommunikationsmedarbejder i selskabet.

Netop processen med at finde nye ejere, interesserer Lars Thuesen.

»Det er virkelig opportunisme. Det er en proces, hvor de skal skifter ejerskab, og det kan jeg godt lide. Så må vi se, om jeg skal sælge mine 20 procent, eller om jeg skal beholde ejerskabet længere,« siger han

Selv tror Lars Thuesen på, at airBaltic vil være interessant for flyselskaber i Centraleuropa, Mellemøsten eller Fjernøsten. Han tvivler på, at SAS eller Norwegian skulle være interesserede.

RG

SAS har ellers en nøglerolle i airBaltics historie. Da airBaltic blev stiftet i 1994 indgik SAS i et jointventure med lige under halvdelen af aktierne (47 procent), men i 2008 solgte SAS ud. Siden har den lettiske stat siddet massivt på selskabet. I 2015 købte den tyske erhvervsmand Ralf-Dieter Montag-Girmes 20 procent af selskabet gennem sit private firma 1 Aircraft Leasing Ltd.

Det er det selskab, Lars Thuesen nu køber. Han ønsker ikke at oplyse prisen for ejerandelen i airBaltic, men der er tale om et beløb omkring en halv milliard, hvis ejerandelen har holdt sin værdi siden 2015. Dengang gav den tyske erhvervsmand 52 mio. euro eller 390 mio. danske kroner ifølge baltiske medier. Tyskeren solgte sin ejerandel i kølvandet på kritik i baltiske medier, der berettede, at den tyske erhvervsmand har selskaber i det kendte skattely Panama.

Lars Thuesen

Lars Thuesen ejer 1 Aircraft Leasing Ltd gennem et dansk selskab oprettet til lejligheden, oplyser han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Ralf-Dieter Montag-Girmes.

25BUSPix-Marillyn-Hewson-br.jpg

Opdateret 11/4/2017 klokken 12.41 med kommentar fra airBaltic.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen