Berlingske Business
BREAKINGDansk biotekfirma skal på børsen -  vil sælge aktier for 600 millioner

Dansk Erhverv: Lovgivning om selvkørende biler er alt for uambitiøs

Lovforslag om selvkørende biler er for uambitiøst, mener Dansk Erhverv
Lovforslag om selvkørende biler er for uambitiøst, mener Dansk Erhverv Foto:

Regeringen forventes at vedtage et lovforslag, der åbner op for prøveforsøg med selvkørende biler. Men det er alt for uambitiøst, mener Dansk Erhverv. Desuden viser en undersøgelse, at et mindre flertal af danskerne er positive overfor den nye teknologi.

Det er ikke længere science-fiction. Snart kan du læse bøger og spille ludo, mens du sidder i det, der engang var førerpositionen i en bil. I Folketinget er de netop nu i gang med at behandle et lovforslag, der - hvis det går igennem som forventet - tillader prøveforsøg med selvkørende biler. Og I en undersøgelse foretaget af Dansk Erhverv svarer hver femte, at de tror, de selv kommer til at køre en tur i en selvkørende bil eller bus om fem år.

06BUStil-bm-Berlingske-Busi.jpg

Teknologien er stort set køreklar. Den selvkørende bus Olli, der er 3D-printet og kan medtage 12 mennesker, vil Vesthimmerlands Kommune indføre, selvom en aftale med importfirmaet Autonomous Mobility, endnu ikke er lukket. Arriva erklærede sidste efterår, at førerløse busser også er en del af deres fremtid, ligesom de automatiserede køretøjer allerede færdes i bystaten Singapore i taxi-form.

Men lovforslaget er for uambitiøst. Det mener Jesper Højte Stenbæk, der er Fagchef for transport og infrastruktur hos Dansk Erhverv.

»Det er et skridt fremad, men det kan sagtens blive bedre. Der er masser af andre teknologier, der kan bruges på fly, skibe og droner, og det kunne være rart, hvis de også kunne blive testet. Det er i lige så høj grad teknologier og transportmuligheder, der er vigtige,« siger han.

10BUSLaila-Pawlak-124553.jpg

Ifølge undersøgelsen »Er danskerne klar til selvkørende biler?« som er foretaget af Dansk Erhverv, svarer 35 procent af de over 3.000 adspugte, at de selvkørende biler vil få en positiv betydning for samfundet. Omvendt siger 28 procent det modsatte. Og ligesom de 35 procent af respondenterne er Jesper Højte Stenbæk positiv over for selvkørende biler. Men han er ikke tilfreds med, at man skal igennem en besværlig ansøgningsrunde, hvis forslaget bliver til en realitet.

»Hvis man ansøge om et forsøgsprojekt, skal man lave en udførlig liste over vejr- og vejforhold til dem, der skal godkende ansøgningerne. Det mener jeg fjerner muligheden for de små iværksættere. Hvis man er en small-case-virksomhed, så er det ret sjældent, man har mange millioner med i bagagen. Og hvis de skal opfylde alle de krav, så kan det være, vi mister en masse gode ideer, for jeg tror ikke på, de nogensinde kommer i gang,« siger han.

24BUSSelvk-rende---n-sten--.jpg

 

Det er Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg, Politiet, Færdselsstyrelsen, Vejdirektoratet og en uvildig ekspert - en såkaldt assessor -  der skal godkende de forslag til projekter, der bliver stillet vedrørende den nye bilteknologi. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Ole Birk Olesen kan godt forstå, Dansk Erhvervs bekymringer vedrørende de små virksomheder, men fastholder prøveordningen som løsning.

»Jeg kan godt forstå erhvervslivets ønske om en lettere godkendelsesproces grundet de mange spændende potentialer, der følger med den nye teknologi, men man ændrer ikke bare færdselsloven og slipper de selvkørende biler løs over én nat. Det er altafgørende, at vi har fokus på trafiksikkerheden, og derfor skal alle forsøg levere dokumentation for, at der ikke kommer til at foregå noget, som kan bringe trafiksikkerheden i fare,« skriver han per mail og fortsætter:
»Vi vil naturligvis stille vejledning til rådighed, og derfor vil vi allerede her i foråret afholde et informationsmøde, hvor alle interesserede er velkomne. Det gælder både kommuner, virksomheder, borgere, potentielle assessorer og så videre.«

Desuden skriver ministeriet per mail, at assessorbegrebet allerede anvendes inden for sikkerhed på jernbanen. I forbindelse med Cityringen i København har Metroselskabet valgt en assessor, som efterfølgende skulle godkendes af Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen. Metroselskabet valgte tyske TÜVRheinland. Til sidst oplyser ministeriet, at de firmaer, der har vist interesse for rollen som assessor omkring projekterne om selvkørende biler, primært er danske.

Artikel opdateret 24/3 kl. 16.44 med kommentar og oplysninger fra Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen og minister Ole Birk Olesen.

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen