Berlingske Business
16:38Teva anfører fald blandt kopiselskaber

Danmarks sidste fem posthuse kan snart forsvinde

Onsdag: Føtex på Frederiks Alle har fået posthus
Juletravlhed. Der er kun fem klassiske posthuse tilbage i Danmark. Detailhandlen er glad for postskrankerne i butikkerne. Foto:

Det klassiske posthus kan snart være historie i Danmark, hvor Post Danmark nu kun driver fem posthuse.

Når årets sidste julepakker er sendt af sted i de seneste dage, så er det sandsynligvis sket ved en postskranke i et supermarked, tankstation eller kiosk. Med kun fem tilbage er de klassiske posthuse blevet en sjældenhed i Danmark.

Danske pakkebude skal dele 600.000 pakker ud på rekorddag

Posthusene er lukket og flyttet ind i butikkerne, fordi kundernes behov har ændret sig, lyder det fra Post Danmark.

- Danskerne bruger i dag oftest posthuse til at hente pakker. Når vi lægger posthuset i et supermarked, så kan man typisk hente sin pakke fra klokken 08 om morgenen til klokken 20 om aftenen.

- Det betyder meget længere åbningstid, end vi selv har kunnet tilbyde, og åbent både lørdag og søndag, Morten O. Nielsen, kommunikationschef i Post Danmark.

I løbet af de seneste fem år er Post Danmark gået fra at drive knap 100 posthuse til nu kun fem, som alle ligger i Hovedstadsområdet. I 2015 er 16 posthuse lukket. Det samme kan ske for de sidste fem, hvis muligheden opstår.

- Det er ikke noget mål i sig selv for os at have posthuse i egen drift. Vores mål er at give kunderne den bedste tilgængelighed, siger Morten O. Nielsen.

Siden 2010 er antallet af posthuse i ekstern drift - altså postskranker hos supermarkeder, tankstationer eller kiosker - gået fra 627 postbutikker i 2010 til omkring 1115 postbutikker i år.

Onsdag: Føtex på Frederiks Alle har fået posthus

Samtidig er antallet af selvbetjente pakkebokse steget fra 100 til 475.

Ifølge Morten O. Nielsen har der gennem tiden været reaktioner på lukningen af posthuse.

- Men vores undersøgelser viser, at kundernes tilfredshed i et område stiger betydeligt, når det er gjort, siger han.

Når et posthus er lukket for at rykke ind i en butik, er det sket efter loven om virksomhedsoverdragelse, og en del af postmedarbejderne er derfor flyttet med.

For medarbejdere har omstillingen været stor, fortæller Eigil Johannesen, fællestillidsrepræsentant for HK'erne i Post Danmark.

- Det er klart, at når man går fra at være medarbejder på et posthus til at være medarbejder i en butik med andre forretningsområder som grønt, kiosk og så videre, så kræver det selvfølgelig tilvænning, siger Eigil Johannesen.

postDK

Ifølge Eigil Johannesen er omkring 200-300 medarbejdere blevet afskediget efter lukning af posthuse i løbet af de seneste ti år. Andre har taget imod frivillig fratrædelse eller er gået på pension.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen