Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Da Gert og GoMore fik ørerne i 3F-maskinen

GoMore3F
TH: Privatfoto, Gert Johansen // T.V.:Per Christensen 

I en principiel sag tog 3Fs a-kasse dagpengene fra en arbejdsløs gartner, fordi han lejede sin bil ud via GoMore. Men det var en forkert beslutning.

Gert Johansen måtte, som det ofte sker for gartnere, se sit arbejde forsvinde i vintersæsonen. Derfor gik han fra december til marts ledig, fordi der ikke var nok at lave i tiden, hvor arbejdet bliver besværliggjort af, at jorden fryser til. Da Gert Johansen ikke længere skulle bruge sin bil på arbejdet, besluttede han som tusindvis af andre danskere at leje den ud via delebilstjenesten GoMore.

Det skulle koste ham dyrt.

26INDInvestering-i-GoMore3-.jpg

For ifølge 3F betød den tid, Gert brugte på at ordne og aflevere bilen, at han ikke var klar til at tage et lønmodtagerjob. Det fik a-kassen til at trække ham for to måneders dagpenge, da udlejningen ifølge 3F var såkaldt »selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse«.

Jeg havde ikke noget arbejde, og derfor var det jo naturligt, at nogen andre kunne bruge min bil til at køre i IKEA. Det helt hen i vejret, at den bare stod stille

Gert Johansen, gartner
DEL CITAT

Gert Johansen var forundret og overrasket over, at 3F ikke tog hans parti, men derimod ville tage dagpengene fra ham. Samtidig synes han heller ikke, at han havde lejet bilen ud, så det mindede om erhverv. I alt blev den ifølge afgørelsen lejet ud fem gange i februar og fem gange i marts.

»Jeg havde ikke noget arbejde, og derfor var det jo naturligt, at nogen andre kunne bruge min bil til at køre i IKEA. Det helt hen i vejret, at den bare stod stille,« siger han.

I første omgang klagede han over afgørelsen til 3Fs a-kasse igen, der igen fastslog, at han ikke havde ret til dagpenge. Det fik GoMore til at gå ind i sagen og hjælpe Gert Johansen med ankesagen, der landede på bordet hos Center For Klager om Arbejdsløshedsforsikring i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

»Det er jo en principiel sag, fordi det handler om, hvordan deleøkonomien fungerer i virkeligheden. Her har det givet fleksibilitet for Gert, og det er jo godt, at man har mulighed for at beholde sin bil ved at leje den ud. I hans tilfælde betyder det, at han kan komme i gang med arbejde igen, når muligheden byder sig,« siger Rasmus Carlsen, kommercielle direktør i delebilstjenesten.

Og i sidste uge fik Gert Johansen så afgørelsen, som Berlingske Business har læst.

Farvel til 3F

I den kom der en hel anden tolkning af Gerts udlejning. For i modsætning til 3Fs a-kasse mente STAR, der behandlede sagen, at man godt kunne udleje sin bil og samtidig få dagpenge.

24BUSPix-Enok-135816.jpg

Opgaverne med udlejning i den nævnte periode har krævet en indsat på ca. 11 timer, som svarer til halvanden time om ugen i gennemsnit, skriver styrelsen i afgørelsen og konstaterer:

»Vi vurderer, at Gert Johansen står til rådighed for arbejdsmarkedet i det omfang, som reglerne kræver.«

Dermed fik Gert Johansen medhold, og det har fået 3F til at rette ind. Til gengæld er det også et endegyldigt farvel til fagforbundet, når sagen er endeligt afsluttet. Når det sker, vil østjyden melde sig ud.

»Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg skifter 3F ud. De har ikke hjulpet mig overhovedet,« siger han.

Gert Johansen føler nemlig, at han er blevet indrulleret i politiske udeståender med deletjenesten GoMore og den stærkt omstridte kørselstjeneste Uber. Der er markante forskelle på de to tjenester, men ifølge Gert Johansen har resultatet været det samme for ham. Hans egen a-kasse og fagforening har været imod ham som medlem, føler han.

»Uber og GoMore ved 3F ikke, hvad de skal gøre ved endnu, og derfor kommer der sådanne nogle sager. GoMore får 20 procent af indtægten ved hver udlejning, så det er egentligt dem, der styrer udlejningen, man stiller bare sin bil til rådighed,« siger Gert Johansen, som også peger på, at han bare kan vælge en udlejning fra, hvis han ikke har tid, fordi han er i arbejde.

Forretningsfører i 3FA (3Fs a-kasse) Eva Obdrup afviser, at afgørelsen i a-kassen skulle hænge sammen med fagforeningens syn tjenester som Uber og GoMore.

»Det tager vi slet ikke stilling til i vores afgørelse, om der er holdninger til den ene eller anden tjeneste. Vi træffer nogle gange afgørelser, hvor man bliver nødt til at rette ind efterfølgende, som i det her tilfælde« siger hun.

Hun konstaterer, at a-kassen er nødt til at træffe de afgørelser, den mener er rigtig i forhold til de regler, der stikkes ud fra statens side. I første omgang vurderede a-kassen således, at udlejningen af bilen stemte overens med det at have et lønmodtagerarbejde på fuld tid, forklarer Eva Obdrup.

Hun peger på, at det i afgørelsen i ankesagen også blev slået fast, at der faktisk er tale om selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, men at fleksibiliten i tjenesten gør, at man ifølge STAR godt samtidig kan være klar til at tage et job som lønmodtager, hvis chancen skulle byde sig.

Spørgsmål: Kunne I ikke bare have tolket reglerne til fordel for jeres medlem?

»Det kan man altid være bagklog og sige. Vi gjorde det ud fra en konkret vurdering. Nu har nogen andre kigget på den, og det er rigtigt fint. Men det er ikke, fordi det er GoMore eller noget andet, at vi træffer en bestemt afgørelse. Vi er sat i verden for at lave afgørelser på baggrund af et regelsæt fra staten, og det er det, vi gør,« siger Eva Obdrup.

Der vil formentligt komme flere sager med arbejdsløse dagpengemodtagere, der bruger GoMore, fordi det varrierer, hvor meget tid folk bruger på at leje deres biler ud, påpeger forretningsføreren, som samtidig mener, at myndighederne må melde sig ind i diskussionen.

»Jeg har en klar forventning, om at myndighederne kigger på, hvordan arbejdsmarkedet udvikler sig og kommer med retningslinjer for, hvordan a-kasserne skal administrere reglerne,« siger Eva Obdrup.

GoMore oplyser, at man kender til flere dagpengemodtagere, der bruger tjenesten til at kunne beholde deres bil. Ikke for at tjene på det, men for at finansiere den ind til et nyt arbejde dukker op igen.

googlebil

 

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen