Berlingske Business

Chaufførmangel får bundlinjerne til at svulme hos vognmænd

Regeringen vil hæve fastbegrænsningen på udvalgte veje Motorv
Chaufførmangel får bundlinjerne til at svulme hos vognmænd Foto:

Fragtkunder kæmper med at finde nok lastbiler til at transportere deres godsmængder, og det smitter positivt af på danske vognmænds resultater, skriver Finans.

Vognmændenes gennemsnitlige indtjening per ansat steg fra 2015 til 2016 med 60 pct. til 48.000 kr., og der er udsigt en yderligere stigning op til 67.000 kr. i 2017.

Det viser en stor analyse af regnskabstallene for 779 vognmandsvirksomheder, foretaget af konsulentkoncernen Deloitte.

»Det har været mindre attraktivt for mange unge at blive chauffør de senere år, og det har gjort, at dygtige chauffører er den knappe faktor lige nu. Det har betydet, at nogle af de vognmænd med dygtige chauffører begynder at kunne få en fornuftig forretning ud af det,« siger Lars Andersen, partner med fokus på transport i Deloitte, til Finans.

Jo større virksomhederne er, jo lavere er indtjeningsmarginerne også per ansat hos vognmændene. Hvor de mindre selskaber tjente ca. 79.000 kr. på den primære drift per medarbejder, tjente vognmænd med mere end 100 ansatte kun omkring 22.000 kr. på driften.

27BUSopinion-tranpost-10592.jpg

På baggrund af tal fra de vognmænd, der har aflagt skæve regnskaber ind i 2017, forventer Deloitte, at andelen af underskudsgivende vognmænd svinder ind fra knap 18 pct. i 2016 til 14 pct. i 2017. Også soliditetsgraderne er blevet forbedret i 2017, og færre kæmper med likviditeten.

De seneste data fra Danmarks Statistik viser imidlertid, at der var knap så meget gang i vejgodstransporten i 3. kvartal af 2017, både hvad angår godsmængder og antal kørte kilometer med danske lastbiler. Samlet er godstransporten med danske lastbiler faldet med 3 pct. over de seneste fire kvartaler.

Det billede genkender Morten Studsgaard, administrerende direktør i det bornholmske vognmands- og speditionsfirma BHS Logistics.

25BUEFOTO-085354.jpg

»Det var fuld tryk på første halvår af 2017, men hen over andet halvår har vi kunnet mærke en mindre stilstand. Så må vi håbe, at det er fordi, vi i branchen er blevet mere effektive,« siger han.

Morten Studsgaard har også mærket chaufførmanglen, og det har løftet selskabets bundlinje. Virksomheden fragter hvert år 15 mio. flasker vin og spiritus og har investeret stort i teknologi til at køre med medicinalvarer.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen