Berlingske Business
17:29Velux-formand er årets bestyrelsesformand

Byret: Uber-chauffører kørte ulovlig taxikørsel

FILES-US-ITALY-LIFESTYLE-AUTO-UBER-TRANSPORT
/ AFP PHOTO / Mark Ralston Foto:

Københavns Byret har i dag idømt Uber-chauffører bøder på mellem 2.000 kroner og 6.000 kroner i principiel sag, om seks chauffører, der har brugt tjenesten til at fragte passagerer mod betaling. Politikerne må vågne op, lyder det fra 3F

Første slag i en af de mest ophedede og konsekvensmættede konflikter på det danske arbejdsmarked i årtier er fredag afgjort ved Københavns Byret.

Således er seks Uber-chauffører blevet idømt bøder på mellem 2.000 kr. og 6.000 kroner for at køre ulovlig taxikørsel, oplyser retten i en meddelelse.

»I alle seks sager fandt en enig domsmandsret det bevist, at de tiltalte havde haft passagerer, som havde bestilt tiltalte til kørsel via Uber-app, og som dermed skulle betale for kørslen efter Ubers takster, i et køretøj, som ikke var godkendt og registreret til taxikørsel,« lyder det i rettens konklusion.

De seks chauffører stod tiltalt for på forskellige tidspunkter at have fragtet betalende passagerer, der havde købt en tur gennem den såkaldte Uberpop-service. Den fungerer ved, at brugeren oplyser, hvor man ønsker at komme hen. Det ønske bliver så parret med en Uber-chauffør, der så fragter vedkommende mod betaling.

Diskussionen i retten har været, om det kan betegnes som samkørsel, eller om betalingen er så stor, at der er tale om simpel forretning og dermed ulovlig taxikørsel.

Her har anklager Elisabeth Boserup peget på, at brugerne af appen betaler ni kroner per kilometer, 2,5 kroner per minut og et basisgebyr på 20 kroner for en tur.

Der kommer retten frem til, at den betaling, der finder sted ved Uber-kørsel, må anses for et vederlag og ikke samkørsel. Det skyldes, at en kilometerpris på ni kroner klart overstiger den direkte omkostning ved kørsel, nemlig prisen på benzin, som for tiden ligger på omkring ti kroner literen, lyder det i afgørelsen.

Da sagerne har været såkaldte prøvesager, kan de få betydning for, hvordan politiet i den kommende tid vil håndtere Uber-kørsel. Københavns Politi har allerede sigtet 46 personer for piratkørsel i løbet af 2015 og 2016, oplyser politikommissær i Søren Wiborg til Berlingske Business fredag.

Udover det kan dommen få betydning for en større straffesag mod selskabet Uber.

Stor sag i vente

Da Uber kom til Danmark i november 2014, gik der kun to timer, inden Trafikstyrelsen meldte tjenesten til politiet for at bedrive ulovlig taxikørsel.

For at den sag mod selve Uber kan løftes, skal de seks prøvesager bruges, har justitsminister Søren Pind (V) tidligere fastslået i Folketinget.

»Det er anklagemyndighedens faglige vurdering, at det er afgørende, at de chauffører, der nu er tiltalt, kan pålægges vidnepligt i forbindelse med sagen mod Uber. Og det kan først ske, når sagerne mod chaufførerne endeligt er afsluttet,« sagde justitsministeren på et udvalgsmøde i Folketinget tilbage i slutningen af marts.

Skulle man stadig være i tvivl om betydningen af dommene mod Uber-chaufførerne, kan et blik hinsidan hjælpe forståelsen på vej.

Her fik en række domme til sidst selskabet til at lukke ned for den omstridte Uberpop-service.

Uberpop

Også i Frankrig blev Uber trukket i retten, og her afgjorde en domstol, at selskabet med Uberpop gjorde sig skyldig i ulovlig taxiforretning og køre med ulovlige chauffører. Det betød en bøde på 800.000 euro svarende til omkring seks millioner kroner. Halvdelen er dog betinget.

Med andre ord kan dommen blive afgørende for, om det amerikanske milliardfirma fortsætter tjenesten i Danmark.

Uber-ledelsen har dog dysset betydningen af en mulig dom for selskabet ned.

Uber

»Det er vigtigt at pointere, at den sag er mod seks chauffører og ikke mod Uber som selskab. Det er vigtigt at få sagen bragt op, og det er første gang, det sker i Danmark. Det er trist, at det er dem, der har valgt at bruge tjenesten til at køre folk i København, der skal i retten i det, som er en del af en større debat,« lød det fra Ubers danske direktør Carl Endresen ved udgangen af maj.

I Storkøbenhavn har Uber nu 200.000 brugere. En ud af seks i Storkøbenhavn har hentet app’en og registreret sig på den, meddeler selskabet.

Derfor er en dom mod Uber-chaufførerne, efter politikerne fejlede i bestræbelserne på at forny taxiloven i foråret, taxibranchens primære håb i deres forsøg på at bremse Uber-tjenestens fremmarch.

Og ifølge formand for Transportgruppen i 3F Jan Villadsen bør dommen føre til, at politikerne omgående nedsætter en task force, der skal granske Uber. Samtidig forventer han, at politiet nu vil begynde at håndhæve loven.

»Det er lidt uforståeligt, at det skulle tage så lang tid. Hvis jeg kørte ud til et diskotek og tog 100 kroner for at køre folk hjem, så ville det være ulovligt. Når et multinationalt selskab gør det, er det jo selvfølgeligt også ulvoligt,« siger han.

»Jeg håber virkelig, at man vågner op på Christiansborg, og at man får nedsat en task-force, så vi kan få bremset de her ulovligheder,« siger han

"Det er vigtigt for alle lønmodtagere i Danmark. Det er ikke bare en omgåelse af taxiloven, det er en omgåelse af alle spilleregler på det danske arbejdsmarked - forsikring, aftaler og goder. Uber har været et symbol på, hvad der kunne ske på arbejdsmarkedet andre steder, hvis ikke man får dæmmet op for det,« siger han.

At der er særdeles meget på spil for fagbevægelsen er arbejdsmarkedsforsker og professor på Aalborg Universitet Henning Jørgensen enig i. Han vurderer, at hvis Uber havde fået frit spil, vil det underminere det legendariske septemberforlig fra 1899, hvor LO og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) blev enige om en aftale, der blev fundamentet for arbejdsmarkedet, som vi kender det i dag.

»Fagbevægelsen er meget mobiliseret omkring Uber-sagen, der for dem er principiel, fordi den vil vise, om man både kan omgå overenskomstbestemmelser og landets love med en teknologisk platform,« siger han.

Forsvarerne skal nu afgøre med deres klienter, om de vil anke sagen.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen