Berlingske Business
15:03Carlsberg stopper sponsorat af det engelske landshold

Bycykelfond holder igen med salg: »Vi skal have styr på butikken først«

Bycykel
Der har været mange bump på vejen siden de hvide bycykler blev bestilt gennem et offentligt udbud i 2012, der blev vundet af det nu konkursramte selskab Gobike. Foto:

Et videresalg af driften af de hvide bycykler i hovedstaden er ikke kommet på tegnebrættet, siden fonden bag cyklerne overtog driftsselskabet Bikeshare fra den konkursramte virksomhed Gobike i foråret. Det vækker stor utilfredshed hos den konservative gruppeformand i Københavns Kommune.

Det var først i sidste øjeblik, at der blev fundet en løsning på forløbet omkring de hvide bycykler i København, som kulminerede i foråret, da virksomheden bag leveringen og driften af cyklerne, Gobike, gik konkurs.

Det var et forløb, som blandt resulterede i, at Saxo Privatbank måtte vinke farvel til 80 millioner kroner og stille yderligere 37 millioner i garantier - og endte med, at By- og Pendlercykel Fonden overtog Gobikes drifts- og datterselskab Bikeshare for én enkelt krone.

Det har ikke krævet yderligere offentligt tilskud for fonden at overtage driftsselskabet Bikeshare og den oprindelige kontrakt, som var en del af det udbud, Gobike vandt i 2012, oplyser fonden.

17BUSKoebenhavn-Firmaet-bag.jpg

Men trods den beskedne købssum for det konkursramte selskab på én krone, var det ikke den løsning, By- og Pendlercykel Fonden havde håbet på, forklarer fondens bestyrelsesformand Niels E. Bjerrum (S).

»Det har hverken været et nemt eller kønt forløb overhovedet. I min verden havde jeg hellere set, at man var lykkedes med den oprindelige konstruktion og tanke, som der lå. Men det var den mulighed, vi havde, og den greb vi,« siger han, og tilføjer:

»Ellers ville cyklerne blive fjernet fra gaden.«

Bycykel

Nu har fonden stået for driften af de hvide cykler i et halvt års tid, men på trods af tilbud, står driftsselskabet Bikeshare fortsat til at blive på fondens hænder:

»Der er ikke nogen udsigt til et salg af driftsselskabet her og nu. Vi har fået nogle tilbud, men de har ikke været attraktive nok i forhold til vores situation, hvor vi har behov for at sikre driften. Der er en hel masse opgaver, vi skal have styr på først,« fastslår fondens bestyrelsesformand.

Men den melding vækker stor utilfredshed hos den konservative gruppeformand i Københavns Kommune, Jakob Næsager (K), som mener, at det var en fejl, at kommunen overhovedet valgte at være med til at investere 80 millioner kroner i cyklerne, da opgaven blev sat i udbud i 2012:

»Jeg mener på ingen måde, det er en kommunal kerneopgave at drive udlejningsvirksomhed med cykler. Derfor synes jeg, det er meget kritisabelt, hvis det ikke hurtigst muligt ryger tilbage på private hænder,« siger han, og tilføjer:

»Man risikerer at tage brødet ud af munden på dem, der lever af at leje cykler ud. Derfor synes jeg, det skal i udbud, så dem, der er interesseret i at drive det, får mulighed for at byde på det,« siger han.

cykler

Siden de hvide cykler rullede ud på vejene er der også kommet andre delecykelordninger i København. Blandt andet virksomheden Donkey Republic, som har omkring 800 cykler fordelt over byen. Mandag morgen har selskabet offentliggjort, at de fremadrettet vil tilbyde medlemskaber med billige priser på kortere udlejningsperioder.

Direktøren i selskabet, Erdem Ovacik, er glad for, at Bycyklen blev bestilt med offentlige midler, fordi det fik delecykler til København på et tidspunkt, hvor der ikke var nogle leverandører, der ville gøre det i en større skala uden offentlig støtte. Men nu hvor der er kommet andre udbydere på banen, håber han, at det politiske fokus vil skifte fra at »få Bycyklen til at overleve« til at »få delecykel-koncepter til at trives« mere generelt:

»Vi har vist, at man godt kan drive en delecykel-ordning uden offentlig støtte. Derfor bliver vi nu nødt til at diskutere, hvordan vi kan skabe de bedste rammer for, at vi andre udbydere kan være i fair konkurrence med Bycyklen. Men hvis Bycyklen skal have mere offentlig støtte fremadrettet, er det kun fair, at andre udbydere også bliver belønnet for den forskel, vi gør,« siger han.

Det er værd at bemærke, at Donkey Republic tidligere har modtaget 16 millioner kroner fra Vækstfonden.

Kinesisk Bank CHINA POST BANK-IPO/

Selvom et salg af driftsselskabet Bikeshare ikke er på tegnebrættet lige nu, betyder det dog ikke, at muligheden for at lade en ny privat aktør overtage driften af de hvide cykler er udelukket i fremtiden, forklarer formanden for By- og Pendercykel Fonden.

»Jeg kan se alle scenarier. Det afhænger fuldstændig af, hvad der giver det bedste resultat i forhold til vores mål med bycyklerne. Der er slet ikke noget, der er fraskrevet, og der er heller ikke noget, der er besluttet – vi har jo ikke engang været i gang i et halvt år. Men vi skal have styr på butikken først,« siger Niels E. Bjerrum.

Bestyrelsesformanden peger på, at målet med fonden er at sikre »et cykelsystem i verdensklasse«, og den umiddelbare vurdering er, at der skal styr på økonomien, inden det kan betale sig at få en ny privat spiller ind og overtage driften igen. Det har den danske sommer ikke hjulpet på:

»Jo bedre regnskabet ser ud, des lettere er det at få en god partner ind. Men vi har også været udfordret af en dårlig sommer, og det er entydigt, at vores kundeandel falder til stort set nul, når det regner. Så sommeren har ramt os hårdt, og hvis vi kan konsolidere vores økonomi og få en fornuftig fortjeneste på det her fremadrettet, skal vi tage det med i vores overvejelse.«

Samtidig mener bestyrelsesformanden ikke, at det er en beslutning, der skal træffes af den nuværende bestyrelse, som kan se markant anderledes ud efter det kommende kommunalvalg.

Derfor vil By- og Penderlercykel fonden ikke sælge Bikeshare i det nye år, fastslår Niels E. Bjerrum.

By- og Pendlercykel Fonden er en privat, erhvervsdrivende fond, som ejer retten til at udbyde og markedsføre Bycykelsystemet til borgere, virksomheder og kommuner og arbejder i henhold til kontrakten fra det oprindelige udbud med ejerne Frederiksberg Kommune, Københavns Kommune og DSB. Fonden blev stiftet i december 2014 af Københavns og Frederiksbergs kommuner i forlængelse af det offentlige udbud, der blev gennemført i 2012. Bestyrelsesmedlemmerne i fonden er i øjeblikket udpeget af de to kommuner, Movia, Cyklistforbundet og Region Hovedstaden.

Fetch

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen