Berlingske Business

Britisk parlament siger ja til milliardudvidelse af Heathrow

BRITAIN-AIRPORT-AUCTION-OFFBEAT
Heathrow er allerede en af verdens største lufthavne, men beslutningen om, hvorvidt den skal udvides eller ej, har været stærkt omstridt. Foto:

Det britiske parlament har sent mandag aften godkendt en udvidelse af lufthavnen Heathrow i London.

Det skete med stemmerne 415 for og 119 imod. Det rapporterer BBC.

Godkendelsen kommer, tre uger efter at den britiske regering den 5. juni godkendte den længe planlagte udvidelse, der blandt andet betyder, at lufthavnen får en ny start- og landingsbane.

Det britiske transportministerium anmodede sidste år om at få indhentet reaktioner og kommentarer til planerne om udbygningen af lufthavnen, som vil muliggøre yderligere 260.000 flyvninger årligt og sikre den britiske økonomi 74 mia. pund - knap 630 mia. kroner - over 60 år.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Heathrow er allerede en af verdens største lufthavne, men beslutningen om, hvorvidt den skal udvides eller ej, har været stærkt omstridt. Ikke mindst i premierminister Theresa Mays konservative regering.

Heathrow vil med den nye start- og landingsbane blandt andet give mulighed for at åbne yderligere cirka 40 langdistanceflyvninger.

En ny start- og landingsbane i Heathrow medfører, at hundredvis af boliger skal eksproprieres og rives ned.

Tidligere planer om en udvidelse af lufthavnen er blevet stoppet eller udskudt på grund af uventet modstand fra lokale grupper i området, hvor der skal bygges.

Byggeplanerne er i deres nuværende form opgjort til 14 mia. pund, hvilket svarer til knap 119 mia. kroner.

Start-og landingsbanen vil være den første, der bygges i London-området i 70 år.

Erhvervsledere og politikere har argumenteret for, at en udvidelse af Heathrow er blevet endnu vigtigere for Storbritannien efter brexit-beslutningen, da den udvidede lufthavn vil forstærke handelsforbindelser og understøtte økonomisk vækst.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen