Berlingske Business

Brev: Ansattes højde afgjorde flytning til Cimber

SAS-strejke i Københavns Lufthavn
Overskrift
Der er stadig lange køer i Københavns Lufthavn søndag middag d. 1. marts 2015, hvor Arbejdsretten har pålagt SAS's kabinepersonale at genoptage arbejdet. Kabinepersonalet har strejket siden fredag formiddag og har umiddelbart ingen planer om at følge Arbejdsrettens påbud. (Foto: Simon Skipper/Scanpix 2015) Foto:
 

Det er blandt andet højden, der afgjorde, hvilke personer der er forflyttet fra SAS til Cimber. Kabinepersonalet står fast på, at de ikke vil gå i arbejde, før der ligger en bedre overenskomst klar.

SAS-kabinepersonalets højde har været en afgørende faktor, da 147 ansatte for nylig fik besked om, at de blev forflyttet til det nyerhvervede datterselskab Cimber og en dårligere overenskomst.

Det viser en intern besked til de SAS-ansatte i forbindelse med omstruktureringen inden for SAS, der siden fredag har ført til en strejke blandt det danske kabinepersonale og op mod 150 aflyste fly.

I brevet til de ansatte, som Berlingske Nyhedsbureau er i besiddelse af, forklares det, at udvælgelsen er foretaget ud fra anciennitet i SAS, og om man er uddannet til at flyve med Cimbers mindre CRJ-fly. Det betyder ifølge en anonym SAS-medarbejder et højdekrav på maksimalt 176 centimeter, hvilket personalets fagforening, CAU, bekræfter.

SAS-strejke i Københavns Lufthavn

»De har stillet et krav om højde og kvalifikationer, hvilket betyder, at mange på grund af deres lave højde er blevet sendt over til Cimber,« siger en anonym SAS-medarbejder, der er med i strejken.

»Det er ubehageligt, at en forskel på én centimeter kan betyde, om man sendes over på en dårlig overenskomst.«

Medarbejderen bakker fuldt op om den fortsatte strejke, der trods et påbud fra Arbejdsretten søndag om at genoptage arbejdet ikke bliver brudt af kabinepersonalet.

»Det handler om, at SAS vil flytte os over til en overenskomst, der er væsentligt dårligere, end den vi har nu. Vi føler allerede, at vi løber for stærkt, og med den nye overenskomst skal vi bare løbe stærkere, og det går simpelthen ikke,« siger medarbejderen, hvis identitet er bekendt af Berlingske Nyhedsbureau.

SAS-ansatte får en uge til at se på spareplan

Truslen om at få bøder eller blive suspenderet fra arbejdet, ryster ikke medarbejderen.

»Hvis det kommer til, at vi tvinges til at arbejde under den overenskomst, de har præsenteret os for, så kan vi næsten lige så godt sige op.«

Kravet lyder fortsat på, at der skal ligge en aftale om en bedre overenskomst klar, før medarbejderne vender tilbage til flyene. Derfor er det heller ikke godt nok, når SAS siger, at man er klar til at forhandle, hvis medarbejderne genoptager arbejdet, forklarer medarbejderen.

I øjeblikket sidder omkring 200 medarbejdere på Hotel Hilton ved Københavns Lufthavn. Stemningen blandt de fremmødte er meget trykket.

»Folk er rystede. Nogle sidder og græder og ryster,« siger medarbejderen.

Berlingske Nyhedsbureau har søndag eftermiddag uden held forsøgt at få en kommentar fra SAS.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen