Berlingske Business

Brændstof og dollar giver dybe panderynker hos SAS

SAS præsenterer årsregnskab
Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Foto:

Brændstof og en stærk dollar giver SAS udfordringer. Flyselskabets fastholder dog troen på et solidt overskud.

København. Dollaren er styrket, og olieprisen er steget. To ting, der kan give panderynker hos ethvert flyselskab. Det havde da også fået flere analytikere til at spekulere i, om SAS måtte nedjustere sine forventninger.

Regnskabet for første halvår 2017/18 viser dog, at SAS fortsat tror på et solidt overskud trods udfordringerne.

- Resultatet for andet kvartal fulgte vores forventninger på trods af markante negative effekter fra valutakurser, skriver administrerende direktør Rickard Gustafson.

Samlet omsatte SAS for 18,9 milliarder svenske kroner i første halvår, der bød på et underskud på 597 millioner svenske kroner.

Halvåret var ramt af omkostninger fra valutaudsving for 145 millioner svenske kroner.

Samtidig fyldte SAS sine fly mindre op, hvilket kostede 461 millioner svenske kroner på omsætningen i halvåret. Stigende priser opvejede dog dette.

SAS forventer, at 2017/18 vil give et overskud på 1,5 til 2 milliarder svenske kroner før skat og engangsposter.

- Det ser rigtigt fornuftigt ud. At SAS fastholder sine forventninger synes jeg viser, at der er tale om et langt mere robust selskab, end for bare få år siden.

- Men det klart, at SAS ikke kan modstå alt. Hvis brændstofprisen stiger mere, og dollaren bliver stærkere, så er nedjusteringen i spil igen, siger SAS-analytiker hos Sydbank Jakob Pedersen.

Mens udviklingen i trafikken, SAS' arbejde for at nedbringe sine omkostninger og indkøbet af 50 nye fly, giver glæde på direktionsgangen, så er Rickard Gustafson dog bekymret.

For han ser - på linje med Sydbanks analytiker - at den stærke dollar og dyre olie kan nå at ramme hårdt endnu.

- Stigende brændstofpriser og den svage krone bekymrer mig. Det er klar, at disse to faktorer kan øge udfordringerne for SAS og luftfartsindustrien.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen