Berlingske Business

Boom for privatfly giver dansk virksomhed vinger

08BUSKarina-Larsen-Satcom1-.jpg
Karina Bergstrøm Larsen er kvinden bag teknologivirksomheden Satcom1, der sørger for, at erhvervsfolk over hele verden kan gå på nettet eller bruge deres smartphone, når de flyver i privatfly.Foto: Scanpix

Det er de nye vækstmarkeders stigende brug af privatfly, der får den danske teknologivirksomhed Satcom1 til at lette økonomisk.

Behovet for at komme omkring på de store vækstmarkeder driver antallet af privatfly op i et højere luftlag. Den udvikling nyder en dansk teknologivirksomhed fra Greve godt af. Satcom1 har siden 2006 leveret avancerede kommunikationssystemer til markedet for privatfly. Med Karina Bergstrøm Larsen som administrerende direktør er virksomheden vokset støt de seneste år med særligt Mellemøsten og Rusland som de dominerende markeder.

Satcom1 leverer satellitlinjer i luften, så den rejsende kan ringe via telefon eller smartphone, sende SMS og se live-TV i luften. Det er kombinationen af nye privatfly og det stigende behov for, at erhvervsfolk kan arbejde med stabile netforbindelser under hele flyveturen og holde forretningen i gang, når de rejser kloden rundt.

Satcom1 omsatte for lidt over 37 millioner kroner i 2012, hvilket må betegnes som en pæn stigning i forhold til de 19,7 millioner kroner, virksomheden omsatte for i 2011. Bundlinjen ser ligeledes nydelig ud med et årsresultat på 4,7 millioner kroner sammenlignet med 1,2 millioner kroner året før.

»Det er en kombination af mange ting, der driver væksten. Men generelt er der vækst på markedet for businessjets på verdensmarkedet. For vores vedkommende oplever vi det i høj grad i Mellemøsten og Rusland. Derudover er det efterhånden blevet et krav fra kunder med privatfly, at de kan benytte deres smartphone og arbejde under flyvningen. Det var ikke en standardting for bare få år tilbage, men det er det nu,« forklarer Karina Bergstrøm Larsen.

Karina Bergstrøm Larsen oprettede sammen med to kolleger Satcom1 som en slags hobbyvirksomhed med kun én fuldtids-ansat. Hendes baggrund var en uddannelse som eksportingeniør og samlet syv år hos Ericsson, Satair og Thrane & Thrane, altså virksomheder med speciale i kommunikation og fly.

Lokale partnere

Satcom1 designer i dag også skræddersyede løsninger til kunder med særlige behov. Det er typisk egenudviklet software, der blandt andet gør det muligt for ejerne af flyet at styre forbruget med videre.

Satcom1 er en globalt orienteret virksomhed, der har stort set alle sine kunder langt væk fra landets grænser.

Karina Bergstrøm arbejder med lokale partnere på de markeder, som Satcom1 opererer på. Det har virksomheden haft succes med i Rusland og i dele af Mellemøsten.

Det handler om en nemmere adgang til markedet. Og derfor har virksomheden for nylig indgået aftale med en brasiliansk partner, og Karina Bergstrøm Larsen forventer, at de for alvor tager hul på det brasilianske marked i løbet af i år. To år har det taget for den lille teknologitunge virksomhed at komme ind på det kinesiske marked. Den rigtige partner er fundet, og det har ifølge Karina Bergstrøm Larsen åbnet døre.

Det kinesiske marked er stadig relativt umodent med få landingsbaner uden for de store byer. Men det er i bevægelse, og det forventes, at der i 2013 bliver købt 40 nye private jetdrevne fly i Kina. Typisk er det store og nye fly, der foretrækkes. Markedet vil dog accelerere yderligere, og i 2022 er Kina det tredjestørste marked i verden. Ud over at udvide til nye markeder er der også gang i udviklingen af netforbindelser i de store kommercielle flyselskaber, og i den udvikling vil Satcom1 fremadrettet forsøge at spille en rolle som rådgiver og underleverandør.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen