Berlingske Business

Boeing udskifter designchef efter Dreamliner-mareridt

Boeing_rokade_Business
En større rokade hos Boeing omfatter chefdesigneren for modellen 787 »Dreamliner«, men der er ifølge selskabet slet ikke tale om en straffeaktion. Foto:

Den ansvarlige for udviklingen af den problemramte model 787 bliver sammen med fire andre højtstående medarbejdere forflyttet.

Fem mellemledere hos Boeing har fået nye ansvarsområder, meddelte flyproducenten fredag aften, og én af dem er chefudvikleren på Boeing 787 »Dreamliner« - prestigeprojektet som langt fra har fået en drømmestart i luften.

Gennem måneder har der været usikkerhed om det lette og brændstofbesparende flys sikkerhed, fordi der kort efter premieren i et par tilfælde opstod overophedning i nogle af de lithium-batterier, der forsyner den avancerede maskine med strøm. I tre måneder stod de første leverede eksemplarer af Dreamlineren derfor på jorden, indtil en indkapsling af batterierne blev løsningen på problemet.

pix-heathrow

Mike Sinnett, der siden 2010 har været chefdesigner på udviklingen af Boeing 787 og også stod i spidsen for batteriombygningen, bliver nu i stedet »vice president« for produktudvikling, skriver Reuters, mens Bob Whittington flytter fra udviklerjobbet på 777-modellen til Dreamlineren. En anden udvikler fra Dreamliner-afdelingen - Larry Schneider - bliver til gengæld flyttet til at arbejde med 777eren, som står over for et snarligt facelift. To andre udnævnelser ses ikke at have direkte med det uheldsplagede fly at gøre.

Boeing-ledelsen understreger, at forflyttelserne ikke skal ses om en afstraffelse af de pågældende medarbejdere.

»Nogle vil sikkert spørge, hvorfor vi foretager ændringer af denne rækkevidde lige nu. Der er aldrig et perfekt tidspunkt for forandringer, men med disse rokader giver vi alle disse mennesker muligheden for at udvide deres erfaringsgrundlag og lade deres viden og kompetencer komme til udtryk i andre roller,« siger Mike Delaney, vice president i Boeings afdeling for kommercielle fly, ifølge Bloomberg.

pix-dream/a380

Seneste udfordring for Dreamlinerens renommé var en lille brand i et fly fra Ethiopian Airlines, mens det stod på jorden i London. Her er årsagen lokaliseret til en nødsender, som også findes i andre flytyper. Luftfartsmyndighederne har nu bedt alle flyselskaber tjekke senderen, og det har ikke medført flyveforbud i stil med det, der ramte Dreamlineren i foråret.

Boeing leverede i løbet af ugen et regnskab, der overgik analytikernes forventninger.

pix-dream_Business

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen