Berlingske Business

Blodrødt regnskab fra rederiet J. Lauritzen

billede jan kastrup nielsen
Jan Kastrup-Nielsen, adm. direktør hos rederiet J. Lauritzen, forventer nu et underskud for hele året på 1,1-1,3 mia. kr. Foto:

Store nedskrivninger på skibsværdierne og et svagt tørlastmarked presser det gamle rederi J. Lauritzen, der nedjusterer forventningerne til årets resultat til et milliard-underskud.

Et svagt tørlastmarked og en kinesisk nedtur er blandt hovedårsagerne til, at det gamle danske rederi J. Lauritzen kommer ud af første halvår 2015 med et gevaldigt underskud.

J. Lauritzens resultat af primær drift før afskrivninger og nedskrivninger (EBITDA) lander i første halvår på minus 17,9 mio. dollar (122,5 mio. kr.), hvilket er 45,6 mio. dollar mindre end de 27,7 mio. dollar i samme periode året før.

»Det svageste tørlastmarked i de seneste 30 år har påvirket vort EBITDA væsentligt. Ændringer i kinesisk import af permanent karakter i kombination med det store antal nybygninger, der leveres indtil udgangen af 2017, har efter vor opfattelse har sat skibsværdierne i tørlastsegmentet under pres og nødvendiggjort nedskrivninger med negativ påvirkning af nettoresultatet til følge. Resultatet i gastanksegmentet var som forventet,« udtaler adm. direktør Jan Kastrup-Nielsen i en meddelelse.

fa

De nedskrivninger på skibe og skibe under konstruktion, som Jan Kastrup-Nielsen nævner, udgør 151,6 mio. dollar (1.038 mio. kr.), hvilket sender J. Lauritzens Særlige Poster i regnskabet i minus med 92,7 mio. dollar i andet kvartal 2015 mod et overskud på 31 mio. dollar i andet kvartal 2014.

J. Lauritzen oplyser, at i forretningsområdet Lauritzen Bulkers, var det gennemsnitlige antal beskæftigede skibe 99 mod 108 i de seks første måneder af 2014, hvilket primært skyldes tilbagelevering af tonnage.

I dette område faldt EBITDA fra 17,3 mio. dollar i første halvår 2014 til minus 24,9 mio. dollar i første halvår i år.

I forretningsområdet Lauritzen Kosan ser det noget bedre ud, men EBITDA i første halvår falder dog fra 14,1 mio. dollar i første halvår 2014 til 11,2 mio. dollar i første halvår i år.

Mærsk RB PLUS Skibe skal begrænse miljøsvineri på havene

De dårlige resultater får nu ledelsen til at nedjustere forventningerne til årets resultat.

»De meget svage markedsvilkår for tørlastskibe i første halvår forventes at fortsætte, og som tidligere oplyst forventer vi fortsat betydelig usikkerhed i relation til tørlastmarkedet i den resterende del af 2015, hvorimod forventningerne til vore gastanskibe er uændret,« oplyser J. Lauritzen.

På den baggrund indsnævres forventningerne til årets EBITDA fra minus 15-65 mio. dollar til minus 25-55 mio. dollar, mens forventningerne til årets nettoresultat nedjusteres fra minus 80-135 mio. dollar til minus 170-200 mio. dollar (1.164-1.369 mio. kr.).

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen