Berlingske Business

Billund-direktør frygter fem flade år efter Ryanair

RB PLUS Nul flyangst i Billund trods Ryanair-exit
Hullet efter Ryanair lukker ikke sig selv, og direktøren i Billund Lufthavn forventer, at der kan gå helt op til fem år, før han får erstattet Ryanair med andre flyselskaber. ARKIVFOTO Foto:

Hullet efter Ryanair lukker ikke sig selv, og direktøren i Billund Lufthavn forventer, at der kan gå helt op til fem år, før han får erstattet Ryanair med andre flyselskaber.

Ryanairs lukning af basen i Billund kommer til at præge den jyske lufthavn i op til fem år.

Det er den barske virkelighed, som lufthavnsdirektør Kjeld Zacho Jørgensen skitserer, da Berlingske Business interviewer ham dagen derpå - efter Ryanairs dramatiske afblæsning af flyselskabets vækstoffensiv i Billund og beslutningen om at lukke ruter til både Korfu, Kreta, Malaga, Tenerife og Budapest.

15BUSRyanair-fly.jpg

RB PLUS Nul flyangst i Billund trods Ryanair-exit

Som Berlingske har beskrevet i onsdagsavisen gør lufthavnen i Hamburg alt, hvad den kan for at kapre nogle af de 400.000 årlige passagerer, som Ryanair forventer at give afkald på i Billund. Men det er ikke blot konkurrenten i Hamburg, som lufthavnsdirektør Zacho skal bide skeer med. Også Kastrup Lufthavn vil gøre sit for at vinde de jyske kunder fra ham.

»Vores helt store konkurrent er København, og konkurrencen med København er blev skærpet nu, fordi vi i Billund med Ryanairs beslutning får færre lavprisruter, mens København opruster med lavprisruter og har fortalt om flere Ryanair-ruter den kommende tid,« siger Kjeld Zacho Jørgensen, topchef i Billund Lufthavn.

»Når det er sagt, så er Hamburg også en konkurrent, men dog i langt mindre grad end København. Mange flere af kunderne i vores område tager til København end til Hamburg - hvis de altså ikke tager til Billund,« siger Kjeld Zacho Jørgensen.

Pix-ryanair

I onsdagsavisen fortalte Berlingske, hvordan flyselskaber i Hamburg har fået danskere til at benytte lufthavnen i Hamburg ved at tilbyde dem billig afhentning i taxa ved privatadressen. Dette er blot en af de metoder, man bruger til at kapre de jyske kunder.

»I Hamburg skal de selvfølgelig varetage deres interesser, og de vil selvfølgelig udnytte de muligheder, der opstår - også i medierne, og det er så det, som vi må forholde os til,« siger Kjeld Zacho Jørgensen.

Hvordan kommer Billund Lufthavn videre efter Ryanairs beslutning?

»Vi fortsætter med det arbejde, vi plejer at gøre. Vi arbejder på ruteudvikling hele året, og vi troede da også, at vi havde fået noget rigtigt godt, da Ryanair åbnede tre vinterdestinationer (Malaga, Tenerife og Budapest, red). Når Ryanair nu vil afblæse dem igen er det et betydeligt tab for os,« siger lufthavnsdirektøren.

I mister nogle lavprisafgange, som kunderne har efterspurgt. Hvor alvorligt er det for Billund Lufthavn?

»Lavprisruter er vigtige for passagerne, og derfor er de vigtige for os. Vi har selvfølgelig forskellige segmenter, som bliver serviceret af forskellige selskaber. Nu er det heldigvis ikke kun Ryananir, som er et lavprisselskab, men også Wizz Air og Easyjet og hybridselskabet Norwegian, De selskaber kan tiltrække nogle andre kunder, end de store netværksselskaber kan,« siger han.

Ryanair holder pressemøde i Billund

Hvem vil I helst have ind efter Ryanairs lukning af basen i Billund?

»Vi går ikke efter den ene eller anden type operatør. Vi ser på ruterne og hvilke destinationer, vi gerne vil have. I den forbindelse er det vigtig for os at få Malaga igen. Det er en forholdsvis stor rute med omtrent 65.000 årlige passagerer. Også Budapest er blevet vigtig, da den er nået op omkring 50.000 passagerer. Det betyder noget,« siger Kjeld Zacho.

Hvor lang tid kommer I til at bruge på at lukke hullet efter Ryanair?

»To, fire eller måske fem år vil være mit bud. Vi arbejder stadig på at få destinationerne fra det gamle Cimber Sterling erstattet efter tre år. Eksempelvis er Nice og Gatwick i London stadig ubetjent,« siger Zacho.

Ryanair holder pressemøde i Billund

Hvorfor tager det så lang tid?

»Der er dels en lang planlægningshorisont, og det er kæmpestore beslutninger for flyselskaberne, som kan have enorme konsekvenser for dem. Hvis en rute skal skabe en mio. kroner i omsætning om ugen, så er det en beslutning til 50 mio. kroner om året, og det er også en slags penge for flyselskaberne,« siger han.

Der spekuleres allerede nu på, at Norwegian og Wizz Air er interesseret i at byde ind på nogle af de huller på rutekortet, som Ryanair efterlader. Hvad de skal betale for at overtage ruterne er endnu ikke fastlagt, men de næste måneder kommer helt sikkert til at byde på en del forespørgsler og forhandlinger på chefkontoret i Billund.

q

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen