Berlingske Business

Bilernes sejlende lagerhotel

grimaldi
4.500 biler er der plads til på Grimaldi Lines bilskib »Grande Ellade«, som her ligger ved kaj i Esbjerg Havn. Kun en lille del af bilerne har Esbjerg som destination, efter at skibet har besøgt 16 ud af 18 havne på dets færd fra Middelhavet til Sverige. Foto: Carsten Teiner

Ti dage tager det italienske Grimaldi Line at sejle Fiat-biler fra fabrikker i Italien og Tyrkiet til Danmark uden omladning.

4.500 biler står tæt sammen på 11 dæk, når en af italienske Grimaldi Lines Ro/Ro bilskibe forlader Middelhavet på vej nordover mod Danmark. Så er bilerne kørt om bord i bl.a. Italien og Tyrkiet, hvor Fiat producerer deres biler.

Undervejs ligger skibene ind i 18 havne i 14 lande, hvor biler sættes af og andre sættes på.

Når skibene når SAL-terminalen (Scandinavian Auto Logistics) i Esbjerg, som rederiet ejer, er kun Wallhamn, 60 kilometer nord for Göteborg, tilbage på turen. Så der er tyndet ud på dækkene på skibet i Esbjerg Havn. Men god logistik sikrer, at det trods de mange anløb undervejs kun tager ti dage at nå Danmark fra Middelhavet.

Skibstransport sikrer, at bilen er sikret mod skader på landevejen. Fiat har ofte folk med, når bilerne køres ombord, og når de køres af igen. Kun ved særlige akutopgaver kan biler komme til Danmark ad landevejen.

Vi er inviteret om bord i Grimaldi Lines »Grande Ellade«, der er bygget i 2001. Rederiet er blandt Europas største Ro/Ro Rederier.

Ombord på »Grimaldi Ellade« løsnes bilernes forankringer på dækket, og to hold havnearbejdere med hver sin minibus sættes af ved bilerne og kører dem i land. Proceduren gentages, indtil de danske biler er kørt i land. Cirka seks timer er skibet ved kaj, før turen går til Sverige med den sidste last.

Blandede varer

I Esbjerg skal et par entreprenørmaskiner om bord sammen med et par udtjente biler, der skal leve videre i Afrika. Dem var der allerede en del af på skibet. De var samlet op i havnene undervejs – bl.a. i England.

Desuden lastes containere og andet gods, som skal være på nederste dæk. I Wallhamn venter et læs Volvo personbiler og lastbiler.

Man kan også kalde skibet et flydende lagerhotel, for Grimaldi har kontrakter med fabrikkerne, så bilerne lander til den tid, de er bestilt til. Grimaldi Lines har haft Fiat som kunde siden starten i 1998, og Ro/Ro-skibene blev faktisk født på baggrund af Fiats behov.

I 1998 besluttede Fiat nemlig at flytte transporten fra bane til skib. Det har generelt set forbedret Fiats logistik-beregning. Med fem søsterskibe kan man tilbyde hurtige logistikløsninger. Samtidig er det med til at give begge selskaber en grønnere profil.

Grimaldi Group har historisk arbejdet med skibsfart siden 1348, og den moderne Grimaldi Group blev etableret tilbage i 1947 og opererer foruden Ro/Ro-fragtskibe som »Grande Ellade« også passagerskibe og færger. Man har tillige opkøbt finske Finnlines og Atlantic Container Line (ACL).

Rederiet samler biler op for mange producenter undervejs. I 2010 sejlede man af sted med 2,8 mio. biler plus 1,43 mio. containere og Ro/Ro produkter på rederiets 100 skibe. Det er en fordel for alle parter, at skibene udnyttes optimalt.

Da vi besøgte skibet i Esbjerg Havn, var der derfor ikke kun Fiat-biler om bord. Rederiet har i dag aftaler med mange producenter om transport og PDI-klargøring (Pre Delivery Inspection).

PDI omfatter ud over normal klargøring også eventuel montering af udstyr. SAL sørger også for at placere en dansk instruktionsbog i bilen. Af 100 nye biler køres 60 til Jylland og 40 til Sjælland.

Tæt samarbejde

Der er et tæt samarbejde mellem SAL i Esbjerg og importørerne og i dette tilfælde Fiat Danmark. SAL er en meget flad organisation med 20 medarbejdere, som hurtigt kan reagere på ønsker i forbindelse med kampagner.

I gennemsnit holder bilerne på kajen to en halv til tre dage – maksimalt fem dage. Visse biler kommer med lastbil til Esbjerg fra f.eks. Polen, hvor Fiat 500 produceres. De klargøres og køres ud sammen med andre produkter, der er sejlet til Danmark.

Også hasteopgaver

»Vi kører bilerne ud til forhandlerne, når de vil have dem. Vi samler bilerne sammen til en forhandler eller område, men klarer også en hasteekspedition,« siger Kurt Søgaard Hansen, der er terminalchef hos SAL i Esbjerg.

Et par hundrede Fiat-biler blev kørt fra skibet og ned til PDI-tjek hos SAL på havnen, da var vi i Esbjerg. Det 50.000 kvadratmeter store PDI- og oplagringsområde er netop blevet udvidet med 15.000 kvm., og hele området er opført fem meter over daglig vande, så man undgår problemer med høj vandstand i havnen.

Hos Fiat Danmark er man glade for samarbejdet med SAL, som har betydet mere effektiv bilhåndtering og færre fejl.

»Vi har jo en del kampagner og andre aktiviteter, hvor det er vigtigt, at bilerne når frem til forhandlerne,« siger Søren Ellingsgård Ovesen, logistikchef hos Fiat i Danmark.

Bilerne bestilles til produktion, så det passer med rejsetiden hos Grimaldi plus klargøring og transport til forhandlerne, helst nogle dage før en eventuel aktivitet. Produktionen er fleksibel, og en farve kan endda ændres en uge før produktionsstart. Forhandlerne kan på deres computere følge produktion og transport af bilen.

»Vi har jævne møder med SAL om nye aktiviteter og ideer. Vi får en rapport sidst på måneden med de udførte opgaver. Her beskrives f.eks., om leverancerne er sket til tiden, om der er afvigelser og hvad, der kan rettes op på,« siger Søren Ellingsgård Ovesen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen