Berlingske Business

Bildele under samme tag

Bildele under samme tag - 1

K. W. Bruun Logistik A/S udvider og moderniserer sine lagerfaciliteter i Danmark og Sverige, så man er klar til at håndtere reservedele til både Citroën- og Peugeot-biler til såvel Danmark, Sverige som Estland.

Fra 1. Juli ligger reservedele til både Citroën- og Peugeot- biler under samme tag hos K. W. Bruun Logistik A/S på adressen Hedeløkken i Hedehusene. Allerede to måneder tidligere sker en tilsvarende ændring i selskabets afdeling i Strängnäs ved Stockholm.

For bare fem år siden ville det have været utænkeligt at håndtere de to bilmærker sammen.

Begge steder er der tale om en større investering – i Sverige flytter man fra 4.000 kvadratmeter til en 10.000 kvadratmeter lagerbygning, og både herhjemme og i Sverige investeres samlet 42 mio. kr. i blandt andet nye fuldt elektroniske højlagre – i Danmark med 12 plukkekraner og fire paternostre (lagerelevatorer), i Sverige med ni kraner og fire paternostre.

Maskinerne og selve lageropbygningen er efter udbud lagt i hænderne på henholdsvis Element Storage og Jungheinrich. I stedet for at lagerfolkene skal bevæge sig efter varerne, kommer varerne nu til lagerfolkene. Paternosteren kan plukke dele til 20 forhandlere ad gangen.

- Det bliver slut med papir. Frem over er det arbejde med stregkoder, skannere og skærme. Med de fire nye paternostre, der hver kan rumme op til 18.000 reservedelsnumre, kan vi frem over plukke reservedele langt hurtigere end nu. I dag tager det et minut, og det sættes ned til syv sekunder pr. del, siger adm. direktør Jan Korup, K.W. Bruun Logistik, som er et selvstændigt selskab i KWB Scandi, som igen hører under Interdan-koncernen.

Hos Peugeot fra 1966

Jan Korup har arbejdet med Peugeot siden 1966, da han kom i lære som handelselev hos K. W. Bruun & Co. Siden blev det også til arbejde med mærker som Simca, Chrysler, Sunbeam og Talbot. Arbejdet bestod primært af reservedelssalg, men i en periode fra 1983 til 1986 var det salg af erhvervsbiler.

K.W. Bruun flyttede reservedelshåndteringen til Hedehusene i 1997, hvor Jan Korup blev souschef. Han har været øverste chef siden 2001. Interdan-koncernen fik importen af Peugeot i Sverige i 1997.

Kunderne er p.t. Peugeot-importørerne i Danmark, Sverige og Estland og fra i år også Citroën i Danmark og Sverige. Det er en tipunktsplan med nærhedsstrategi på eftermarkedet, som kommer fra PSA i Frankrig (Peugeot-Citroën), og som nu føres ud i livet – en strategi, som PSA til dels har hentet hos netop K. W. Bruun Logistiks arbejdsmetoder i Danmark og Sverige.

- 55 procent af reservedele hos Citroën og Peugeot er de samme. Vi har altid haft den strategi, at en del skulle omsættes tre gange om året, før den blev lagervare. Ved at servicere begge mærker, kan vi nu tage ekstra 1.500 fællesdele på lager, som nu opfylder denne regel, siger Jan Korup.

Før skulle disse dele bestilles hjem særskilt, og det tog flere dage. Nu er stumperne ude hos forhandlerne herhjemme næste morgen klokken syv. Det nordligste Sverige får dog dele på særlige dage – på grund af afstanden fra Strängnäs.

Fire procent af distributionen i Sverige omfatter Nordlandet, og med fly vil transportudgiften udgøre 22 procent. Transporten foregår derfor altid med lastbil – med fly bliver det alt for dyrt.

Taler med Citroën-folk

- Ved sammenlægningen bliver Citroëns reservedels- lager i Bådehavnsgade i København nedlagt, men da vi bliver større og skal bruge cirka ti ekstra medarbejdere, har vi aftalt møder med disse medarbejdere om at flytte ud til os, siger Jan Korup.

I dag er der 37 medarbejdere i administrationen og 540 på lageret i Hedehusene. I Sverige er der kun lagerfunktionen med 23 medarbejdere. Når udbygningen er klar, vil der være 60 på lageret i Danmark og 30 i Sverige.

Ud over de nye udvidelser og moderniseringer er K. W. Bruun Logistik netop begyndt at arbejde efter ERP-forretningssystemer (Enterprice Ressource Planning) fra virksomheden IBS – med service fra Volvo IT i Göteborg.

- Vi har fået god ekstern støtte i forbindelse med bygge- riet fra rådgivningsfirmaet Emcon og med hensyn til ERP fra rådgivningsfirmaet Herbert Nathan, siger Jan Korup.

K. W. Bruun Logistik A/S er ISO-certificeret inden for 9.001 for kvalitet, 14.001 for miljø og senest 18.001 for arbejdsmiljø. Man er kendt for at være en multietnisk arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø.

- Vores chef på lageret i Danmark er tyrkiske Zegin Dogan, som har været god til at skaffe medarbejdere i en tid, hvor det næsten har været umuligt for mange andre i branchen. Det er et typisk område for ufaglærte, men vi har fået mange velkvalificerede folk, siger Jan Korup.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen