Berlingske Business

Bilankenævn beviser sit værd

Af 45 sager, der blev afgjort i det første år med Ankenævnet for biler, vandt forbrugeren i de 19 af sagerne. Så det betaler sig at klage.

Det kan godt betale sig at klage over eksempelvis en bilforhandler. I det første år med Ankenævnet for biler, fik 19 ud af 45 forbrugere medhold. 26 blev vundet af virksomhederne – og forbrugeren fik afslag, men det er tæt på fifty/fifty – nemlig 42 procent - og man kan jo også gå videre til domsolene, der dog må være glade for, at de slipper for de ekstra sager.

I alt blev 58 sager afgjort – men 13 sager blev afvist, fordi de ikke opfyldte kriterierne blandt andet på grund af manglende beviser. Andre tvister blev klaret undervejs i forløbet.

- Der er indgået forlig i rigtig mange sager undervejs, hvilket både er til fordel for forbrugeren og virksomheden. Det illustrerer, at der behov for et klagenævn som Ankenævnet for biler, da det er et ubureaukratisk alternativ til den langvarige proces, det er at gå til domstolene, siger FDM’s direktør Thomas Møller Thomsen, der er valgt til formand for forretningsudvalget for det private ankenævn.

Læs også på ErhvervsBladet.dk: Kavalkade af årtiers 'Årets Bil'

Ankenævnet er bygget op, så der undervejs i klageprocessen bliver sendt en mail til den organisation, som virksomheden, der klages over, tilhører. Det giver organisationerne mulighed for at fungere som mæglere, og det er den model, der har vist sig at være en succes. Det betyder, at både forbrugeren og virksomheden slipper for at få ankenævnet til at afgøre sagen. På den måde sparer begge parter både tid og penge, da der først skal betales i det øjeblik sagen går videre til egentlig nævnsbehandling. For bilejere koster det 500,- kroner i depositum at indgive en klage.

Ankenævnet for biler har i sit første år  haft visse opstartsproblemer; ikke mindst på grund af et problematisk it-system. Det har betydet, at nogle sager er blevet behandlet manuelt, ligesom enkelte forbrugere har oplevet, at de har været nødt til at indtaste deres klage flere gange i det netbaserede klagesystem.

- Det har ikke været uden problemer at søsætte vores internetbaserede klageproces. Der har været lidt længere sagsbehandlingstid end ønsket. Både i forhold til den tid parterne har haft til at indgå forlig, og til nævnet har truffet deres afgørelse, hvilket naturligvis ikke er tilfredsstillende. Det har betydet, at vi løbende har rettet systemet til, og det har været nødvendigt at omstrukturere sekretariatet. Vi har dog tillid til, at vi nu har fået bugt med de værste børnesygdomme, så vi fremover kan opretholde målet for sagsbehandlingstiden og sikre forbrugerne en let klageadgang, siger Thomas Møller Thomsen.

Udvalgte afgørelser fra ankenævnet findes på bilklage.dk i anonymiseret form, så forbrugerne kan bruge tidligere afgørelser til at vurdere, om det er værd at indberette deres sag for Ankenævnet for biler.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen