Berlingske Business

Berlingske-formand går som topchef for flyudlejer

Bestyrelsen
Lars Monrad-Gylling, bestyrelsesmedlem, Kim Graven-Nielsen, bestyrelsesformand Christian Van Thillo, bestyrelsesmedlem samt CEO for De Persgroep Mirjam van Praag, bestyrelsesmedlem Christophe Convent, bestyrelsesmedlem, Mikkel Ludvigsen, Niels W. Petersen og Jens Anton Havskov Hansen. Foto:

Verdens største privatejede flyudlejningsselskab, det danske Nordic Aviation Capital (NAC), har med øjeblikkelig virkning fået ny topchef.

Nordic Aviation Capital (NAC) har tirsdag udnævnt Søren M. Overgaard til ny adm. direktør med øjeblikkelig virkning. Han afløser Kim Graven- Nielsen, der har været ansat i NAC i syv år - de seneste tre som topchef.

»Det har været et særligt privilegium siden 2009 at have været en del af NAC, der har formået at vokse og udvikle sig som kun ganske få selskaber globalt. Jeg er stolt af selskabet, dets medarbejdere, og hvad vi sammen har opnået. Nu ser jeg frem til nye spændende udfordringer,« siger den afgående topchef, Kim Graven-Nielsen.

Han blev i begyndelsen af september udpeget til bestyrelsesformand for Berlingske Media, og her ligger i hvert fald en udfordring i den gennemgribende omlægning af stratregi og forretning, som blev annonceret mandag.

Myndigheder siger god for salg af Berlingske

»Kim vælger nu at forfølge andre erhvervsaktiviteter. Jeg vil gerne takke Kim for sin enestående indsats de seneste syv år, som har været essentielle i udviklingen af NAC,« skriver NACs bestyrelsesformand Martin Møller i en pressemeddelelse. Han ser frem til et spændede 2016 med Søren M. Overgaard ved roret.

Søren M. Overgaard har de seneste tre år været koncernfinansdirektør i NAC, og tidligere har han haft ledende stillinger hos AP Moller Group og Damco Europe.

NAC blev stiftet i Danmark i 1990 af Martin Møller og er i dag verdens største privatejede flyleasingselskab med mere end 235 fly.

06BUSNordic-Aviation.jpg

Martin Møller blev i august mangemilliardær, da den svenske kapitalfond EQT og Lego-familiens pengetank Kirkbi købte halvdelen af aktierne i Nordic Aviation Capital for mere end ti milliarder kroner.

I det seneste regnskabsår 2014/15 steg NACs omsætning med godt en fjerdedel til 2,7 milliarder kr., mens driftsresultatet voksede hele 42 pct. til 1,7 milliarder. kr.

billede Martin Møller

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen