Berlingske Business

Barfoed: Der skal penge på bordet til Nordsjælland

Barfoed: Der skal penge på bordet til Nordsjælland - 1
Nu skal der bygges motorvej her til Frederikssund, siger trafikminister Lars Barfoed til Business.dk. Foto: Liselotte Sabroe

Transportminister Lars Barfoed (K) satser hårdt på at få gennemført en anlægslov om motorvej hele vejen til Frederikssund i denne måned. Samtidig vil han øremærke store beløb til vejnettet omkring København. Det sker, efter at regionens erhvervsliv forleden rasede over regeringens trafikprioriteringer.

Rolig nu. Intet er afgjort, og det er fortsat regeringens intention, at der skal laves en motorvej hele vejen til København til Frederikssund. Sådan lyder det nu fra transportminister Lars Barfoed (K), efter at Frederiksund-regionens erhvervsliv over for Business.dk forleden kom med en skarp kritik af regeringens trafikpolitiske prioriteringer.

Bølgerne er gået højt i store dele af Nordsjælland, efter at regeringen fremlagde sit højtprofilerede trafikpolitiske udspil i begyndelsen af december. Massevis af virksomheder er utilfredse med, at udspillet ikke som ventet indeholdt en motorvej hele vejen til Frederikssund, der ville have betydning for trafikken i det meste af Nordsjælland.

Motorvej hele vejen til Frederikssund

Nu understreger Lars Barfoed over for Business.dk, at det fortsat er planen, at der skal laves en motorvej hele vejen til Frederikssund, og at han forventer, at der kan blive truffet beslutning om en anlægslov i denne måned.

»Her og nu kan vi formentlig afsætte penge til at gå i gang med motorvejens anden etape. Men vi ved ikke, hvor mange penge der bliver afsat til resten af strækningen med det samme og hvor mange til efteråret eller senere. Det vigtige er, at der naturligvis bliver lavet en motorvej på hele strækningen, hvis vi som ventet får vedtaget en anlægslov om en motorvej,« siger Lars Barfoed.

Adskillige virksomheder samt regionens erhvervs- og turistcenter understregede forleden i Berlingske Business, at de elendige trafikforhold i Frederikssund-regionen går hårdt ud over virksomhedernes indtjening og konkurrenceevne p.g.a. spildtid på vejene. Samtidig påvirker det utidssvarende vejnet det meste af Nordsjælland, da en stor del af trafikanterne fra Frederikssund og omegn vælger at køre til eksempelvis Farum og derfra benytte det tætpakkede motorvejsnet.

Intet underligt i forløbet

I skitser til et trafikudspil, som Berlingske Tidende er i besiddelse af, havde regeringen afsat 4,6 mia. kr. til en motorvej helt til Frederikssund, men ved offentliggørelsen var det meste af strækningen taget ud af de konkrete planer. Lars Barfoed mener dog ikke, at der er noget underligt i forløbet.

»Jeg aner ikke, hvad det er Berlingske Tidende har haft fat i. Vi har haft mange bruttolister, som vi kunne forestille os at bruge. Dem bruger vi til at lave den investeringsplan, der nu skal forhandles om med folketingets partier. Og i vores udspil understreger vi faktisk, at vi skal have vejforbindelser af høj kvalitet i alle fingre omkring København, herunder Frederikssundsfingeren,« siger Lars Barfoed.

Borgerne og erhvervslivet i Nordsjælland er i rigtigt mange år blevet lovet en motorvej helt til Frederikssund, men der er altid kommet noget i vejen. Kan du forstå, hvis de også er skeptiske denne gang?

»Det kan jeg faktisk ikke. Der er ingen, der før har skåret igennem og lavet en anlægslov om en motorvej. Her indgår en beslutning om, at projektet skal gennemføres samt en beslutning om vejføringen. Vi skærer nu igennem, og det er helt anderledes end tidligere.«

Vil du komme med en frisk spådom om, hvornår vi har en motorvej hele vejen fra København til Frederikssund?

»Det er svært at sige. Det skal projekteres, og det er jo et omfattende anlægsarbejde. Jeg håber, at når vi nærmer os investeringsplanens udløb i 2020, så nærmer motorvejen sig også.«

Slut med sognerådspolitikken

Ifølge Vejdirektoratet passerer flere end 22.000 biler dagligt Kronprins Frederiks Bro over Roskilde Fjord, uden at det har resulteret i en tidssvarende broforbindelse. Til sammenligning er under 12.000 daglige bilister nok til en motorvej mellem Århus og Herning. Er det den jyske trafikmafia, der stadig regerer i Folketinget?

»Vi skal væk fra alt det der med at føre sognerådspolitik. Vores beslutninger skal afhænge af, hvor trængslen og udviklingsbehovet er størst. Derfor skal der især fokuseres på hovedstadsområdet og Østjylland. Hovedstadsområdet er det område, hvor der er mest trafikeret, men der er også behov for store justeringer i Østjylland.«

Én ting er, hvad du siger nu - noget andet er, hvad det hele ender med i folketinget. Som nordsjællænder skal man vel vurdere dig på, hvad du rent faktisk opnår som minister?

»Nu har vi jo demokrati her i landet. Hvis der mod forventning er et flertal i folketinget, der ikke ønsker en motorvej, så er det snarere dette flertal, man kan stille til ansvar. Hvis man vil have en motorvej, er det jo ikke så oplagt at flytte en stemme fra politikere, der vil lave motorvejen, til politikere, der ikke vil. Men jeg forventer, at motorvejen bliver til noget. «

De brede drøftelser om regeringens transportudspil begynder i denne uge, mens de egentlige forhandlinger om en investeringsplan frem til 2020 begynder i næste uge.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen