Berlingske Business

Arkitekternes chef kører klassisk tysk - Mig og Min Bil

Arkitekternes chef kører klassisk tysk - Mig og Min Bil - 1

Christian Lerche er direktør for foreningen Danske Arkitektvirksomheder. Foreningen tæller de betydende rådgivende arkitektvirksomheder i Danmark.

Festen i byggeriet er forbi, og det mærker Danske Arkitektvirksomheder, i daglig tale Danske Ark. I spidsen for foreningen, der rummer de betydende arkitektvirksomheder, står Christian Lerche.

Han har for anden gang valgt den klassiske VW Passat som firmabil. Årsagen er blandt andet, at bilen sender et kvalitetssignal, der matcher de virksomheder, som Christian Lerche repræsenterer i jobbet som direktør for Danske Ark. Foreningen tæller omkring 700 medlemsvirksomheder, og de tegner sig for omkring 85 procent af de samlede danske entreprisesummer.



Hvad bruger du mest din bil til?

- I min familie (med tre børn) har vi kun adgang til én bil. Så med bilen følger forpligtelsen til at aflevere børn i skole om morgenen. Jeg vinder især bilen, når jeg skal videre på medlemsbesøg eller andre møder. Hvis jeg »bare skal på kontoret«, er det mindst lige så let og hurtigt at tage de 12 km på cykel eller med S-tog. Vi kører kun omkring 20.000 km om året, og det inkluderer endda en årlig udlandstur til skiferie i Sverige eller sommerferie i Sydeuropa. Hvis den offentlige trafik i Danmark var bedre, ville vi bestemt køre endnu mindre.



Hvor ofte skifter du bil?

- Hvert tredje år. Bilen er leaset som firmabil, og vi har aftalt at skifte hvert tredje år.



Hvorfor lige en Passat?

- Det blev Passat igen, fordi vi har været rigtig glade for den forrige. Første gang valgte jeg Passat, fordi jeg synes, den er flot, og fordi jeg havde meget høje kvalitetsforventninger til en klassisk, tysk bil. Jeg var faktisk ikke i tvivl om at vælge Passat igen, for alle forventningerne er blevet opfyldt.



Hvad er det bedste ved din nuværende bil?

- Den er bare altid i orden. Kører stabilt og lækkert; der er fornuftig plads med god komfort, og så sender den altså et kvalitetssignal til mig, som jeg godt kan lide.



Hvad er det dårligste ved din nuværende bil?

- Benzinøkonomien kunne bestemt være bedre. Derudover savner jeg lidt udstyr og lækre detaljer. Det er selvfølgelig ikke bilens skyld, at jeg ikke ville betale for mere ekstraudstyr. Men jeg savner altså blandt andet lædersæder! I en tidligere bil (Citroën C5, red.) havde jeg varmelegeme i forruden. Det var genialt.

Hvad er den bedste bil, du har ejet?

- Jeg var rigtig glad for at køre BMW, da vi boede i Berlin i begyndelsen af 1990’erne. Det var 'grønthandlermodellen' (320 – 2,0 liter.), men jeg synes, den var smart, og den var perfekt til os og de mange, lange ture på østtyske motorveje. Det er nok den mest fotograferede af mine biler.



Hvilken bil er din drømmebil?

- Biler bliver aldrig en passion for mig. De skal levere en løsning af ordentlig kvalitet på en praktisk transportopgave. Hvis jeg kunne 'tændes' af biler, så ville jeg gå efter en Maserati.



Har du fået mange bøder?

- Min trafikadfærd er nok blevet bedre af at få børn, så det bliver højst til en bøde om året – som regel for parkering. I Tyskland, hvor jeg var meget afhængig af at køre rundt til møder, fik jeg til gengæld mindst en parkeringsbøde om ugen. De berlinske myndigheder gjorde livet helt umuligt for bilister. Til gengæld var bøderne kun på 10-20 DM i de østtyske delstater.



Hvilken unode i trafikken er den værste?

- Som cyklist oplever jeg nærmest daglig biler, som 'overser' de bløde trafikanter. Folk kører for eksempel ud fra sideveje uden at kigge efter fodgængere og cykler. Det er utrolig farligt. Som familiefar er jeg selvfølgelig særligt opmærksom på det. Derudover vil jeg gerne sende alle danske bilister på kursus i Tyskland for at lære at flette og køre i højre vejbane.



Hvis du lytter til musik i bilen, hvilken slags er så din favorit?

- Jeg hører gerne rock på høj lydstyrke. Meat Loafs 'Bat out of Hell; back into Hell' er perfekt til kørsel i København. Hvis jeg kører til møder om eftermiddagen, hører jeg gerne 'De sorte spejdere' på P3. De er utroligt underholdende, og jeg må af og til gribe mig i at sidde alene og skraldgrine.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen