Berlingske Business
17:53Tak for i dag

Analytikere: Ny alliance er godt nyt for Maersk Line

Maersk Line vil skyde genvej gennem Suez
Arkivfoto: Maersk Line. (Foto: Asger Ladefoged/Scanpix 2013) Foto:

Fire af Maersk Lines store konkurrenter er gået sammen i en ny alliance, der skal være en ny stor spiller på markedet for containerfragt.

Men overordnet set er den ny alliance en god nyhed eller i værste fald uden betydning for Maersk Line, lyder vurderingen fra analytikerne.

»Overordnet set er det positivt. Ja, Maersk Line får noget mere konkurrence - der er nogle konkurrenter, som bliver lidt stærkere og kan yde nogle andre services. Men i bund og grund er sådanne alliancer et tegn på, at man tilretter sin kapacitet. Og det er det, der er brug for i et det hårdt pressede marked«, siger Michal Friis Jørgensen, der er analytiker i Alm. Brand Markets, til Ritzau Finans.

BRITAIN-EU/SHIPPING

Jacob Pedersen, som er analysechef i Sydbank, påpeger, at den nye alliance - Ocean Alliance - der er indgået mellem CMA CGM, Cosco Container Lines, Evergreen og Orient Overseas vil være den næststørste af slagsen. Den største er fortsat 2M, der er et samarbejde mellem Maersk Line og MSC.

»Det betyder, at der kommer en alliance, der bliver større end de alliancer, man har været op imod ind til nu. Alliancen vil godt nok bestå af nogle af de spillere, der ligger i laget lige under Maersk Line og MSC. Men det vil samtidig efterlade de øvrige eksisterende alliancer vældig amputerede, fordi det er de største resterende rederier, der nu går sammen«, vurderer Jacob Pedersen over for Ritzau Finans.

Spørgsmål om det vil presse mindre rederier

Michal Friis Jørgensen vil ikke udelukke, at udviklingen kan betyde, at der er nogle af de mindre, urentable rederier, som bliver presset ud af markedet, idet de største rederier med alliancerne blandt andet kan tilbyde større rutenet og flere afgangstider.

»Truer det nogle af de mindre? Ja, det gør det. Men hvis effekten af alliancerne er, at der bliver taget noget kapacitet ud, hjælper det omvendt også de små«, påpeger han.

Mærsk

Også ifølge Jacob Pedersen er det et åbent spørgsmål, om alliancen vil skærpe eller mildne konkurrencen.

»Det, der fremstår ret tydeligt, er, at de mindre spillere bliver ret groft marginaliseret og vil være nødt til at skabe et modtræk«, mener han.

Nærmer sig breaking-point i markedet

Alm. Brands analytiker hæfter sig mest af alt ved, at den nye alliance er et kraftigt tegn på, at man nærmer sig et breaking-point i fragtmarkederne.

»Derfor får vi de her alliancer - og sandsynligvis nogle fusioner senere på året - som kan rette en smule op på de historisk lave fragtrater, vi ser lige nu. Og derfor er det her et godt signal om, at fragtmarkederne er ved at vende rundt«, vurderer Michal Friis Jørgensen.

Mærsk generalforsamling

Frans Høyer, der er analytiker i Jyske Bank, er lidt mindre begejstret for nyheden på Maersk Lines vegne. Han mener ikke, at den nye alliance alt i alt får den helt store betydning for Maersk Line.

»Der er nogle, der bliver stærkere og nogle, der bliver mindre stærke. Så netto er det ikke så betydningsfuldt - heller ikke for konkurrencesituationen i markedet«, siger han til Ritzau Finans.

2M-alliancen fremstår stærkere

Jyske Bank-analytikeren hæfter sig ved, at den nye alliance vil tilbyde et servicenetværk på ruterne Asien-Europa, Asien-Middelhavet, Asien-Det Røde Hav, Asien-Nordamerika og transatlantiske handler. Samtidig er aftalen femårig. 2M har en lignende samarbejde på alle øst-vest-ruterne, som har pågået i et år og i alt skal køre i ti år.

»Det betyder, at der er nogle konkurrenter får mulighed for at sætte nogle tidstabeller op, som er lige så skrappe og med lige så gode frekvenser som 2M. Og det sætter dem i stand til at levere en kvalitet service- og omkostningsmæssigt, der måske nærmer sig det, som 2M kan tilbyde. På den måde giver det en bedre konkurrencekraft til den nye enhed«, vurderer Frans Høyer.

Mærsk generalforsamling

Omvendt mener han ikke, at den nye alliance matcher 2M, blandt andet fordi aftalen kun er femårig.

»Desuden er de fire individuelle beslutningstagere. Det gør det alt andet lige mere bøvlet at blive enige, end hvis man kun er to. Det giver en planlægningsusikkerhed. Hvem af de fire skal stå som ejere af nye skibe? Og hvad når de fem år er gået? Så kan man stå med skibe, som man ikke kan fylde op alene. Derfor er det en styrke for 2M, at de har indgået en aftale, som er så lang, som den er«, påpeger Frans Høyer.

Den nye alliance vil tilbyde den "mest effektive integration af de nyeste skibe" i en flåde på mere end 350 containerskibe, hedder det i en pressemeddelelse.

Alliancen afventer dog at blive godkendt af myndighederne.

Mærks

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen