Berlingske Business

Analytiker: Rowan-køb af Mærsk Drilling er usandsynligt

Mærsk Innovator er verdens største jack-up rig, og det er et k
Foto:

Rygterne går på, at Mærsk forhandler med det amerikanske olieserviceselskab Rowan Cos om et salg af Maersk Drilling for omkring 4 milliarder dollar. Men med Rowans markedsværdi på 1,4 milliarder dollar er det usandsynligt, at handlen går igennem, vurderer analytiker.

Mærsk-koncernen er i fuld gang med at trimme forretningen i tråd med koncernens strategi, hvor fokus fremadrettet vil være på shipping og logistik.

I går citerede Bloomberg unavngivne kilder for, at Mærsk-koncernen i øjeblikket forhandler med det amerikanske olieserviceselskab Rowan Cos om at sælge Maersk Drilling. Salgsprisen skulle være sat til omkring 4 milliarder dollar, hvilket selvfølgelig kan ændre sig under forhandlingerne.

Men det er usandsynligt, at den handel går igennem, vurderer chef aktieanalytiker i Alm. Brand, Michael Friis Jørgensen. Rowan har nemlig ikke råd til at købe Mærsks drilling-afdeling uden en massiv udvanding eller en gældsfinansiering i et marked, hvor det er svært at skaffe.

»Rowans markedsværdi er omkring halvanden milliarder dollar, så de skal de nok ud og udstede aktier til en dobbelt så stor værdi som det for at få råd til handlen. Det er voldsomt, at et selskab skal ud og købe aktiver for to gange deres egen markedsværdi samtidig med, at de allerede har gæld. Før de her rygter havde man sagt, at det slet ikke kunne lade sig gøre for Rowan,« siger han.

Samtidig steg Rowan-aktien i går med 9,4 procent, og det tyder på, at investorerne ikke regner med, at handlen går igennem, mener analytikeren:

»Hvis handlen gik igennem ville det betyde, at der skulle være tre aktionærer om at dele det udbytte, der før var til én, for de aktiver man køber fra Mærsk ville ikke give en stor indtjening på den korte bane,« siger han og fortsætter:

»Det er måske en langsigtet god mulighed for selskabet, men som kortsigtet aktionær ville man sælge med udsigten til så stor en udvanding. Men i går så vi, at Rowan-aktien steg, og det er et tegn på, at investorerne ikke tror på, at handlen bliver gennemført,« siger han.

Rowan har en markedsværdi på 1,4 milliarder dollar og en gæld på omkring 1 milliarder dollar. I 2011 var virksomheden værdisat til 5,6 milliarder dollar.

(FILE) GERMANY ECONOMY MAERSK TOTAL

Mærsk vil af princip ikke kommentere på rygter om forhandlinger, oplyser Energy-divisionens presseafdeling, men selvom det er usikkert, om forhandlingerne med Rowan resulterer i et salg af Drilling, er der næppe tvivl om, at Mærsk er på udkig efter købere.

Men det er presset marked med få spillere, som har kapitalkræfterne til at foretage et sådant opkøb, vurderer Michael Friis Jørgensen.

Rygterne om forhandlinger mellem Rowan og Mærsk kommer i kølvandet på, at Mærsk så sent som sidste uge solgte sin Tankers-division til A.P. Møller Holding for 7,3 milliarder kroner, og i august var det olieforretningen Mærsk Olie og Gas, der blev solgt til franske Total for over 47 milliarder kroner.

25BUS1SEKTION-194024.jpg

Et andet element er prisen. Her udtalte analytiker Eduardo Royes fra amerikanske Jefferies i dag til Bloomberg, at Mærsk i et bedre marked kan forlange en højere pris for Drilling på mere end 5 milliarder dollar.

Michael Friis Jørgensen er enig i, at den rygtede pris på 4 milliarder er i underkanten i forhold til forventningerne og de bogførte værdier, men vurderer samtidig, at prisen er realistisk, hvis man vil sælge lige nu.

»Jeg har svært ved at se, at man kan få mere i det nuværende marked, og det er nok det beløb, Rowan maksimalt kan snakke med om«

28BUSPix-M-rsk-164059.jpg

For Mærsk er det også et spørgsmål om en afvejning mellem den »rigtige pris« og en hurtig transformation, og her mener analytikeren, at det sidste er vigtigst for den danske shippinggigant:

»Hvis man skal lægge lodderne i vægtskålen tror jeg helt klart, at hastigheden er vigtigere for Mærsk end den helt rigtige pris,« siger Michael Friis Jørgensen, som dog samlet set ikke anser et salg af Drilling til Rowan for sandsynligt:

»Jeg ser det som en meget lav sandsynlighed. Prisen er for lav og sandsynligheden for, at Rowan kan gøre det uden kapitaludvidelse, hvor Mærsk skal ind og overtage aktier, gør, at det ikke virker attraktivt for Mærsk.«

Dog peger han på, at Rowan har en potentiel joker i ærmet. Den amerikanske virksomhed er nemlig gået sammen i et joint venture med Saudi Aramco, som har massiv kapital og store interesser bag, og det er ikke til at sige, om det kan få en betydning i forhandlingerne med Mærsk.

FILE SOUTH KOREA ECONOMY EXPORTS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen