Berlingske Business

Analytiker: Norwegian-salg kan tage det værste tryk af konkurrencen for SAS

SWEDEN-PILOT-STRIKE-SAS
Foto:

. Flyselskabet Norwegian kan være på vej på fremmede hænder, da IAG, der blandt andet ejer British Airways, har købt op i selskabet og overvejer at lægge et bud.

For SAS kan det måske betyde lidt lettere konkurrence på markedet, vurderer aktieanalysechef Jacob Pedersen fra Sydbank, der følger branchen tæt.

- Jeg har svært ved at se et scenarie, hvor Norwegian kan blive en meget hårdere konkurrent for SAS, end tilfældet er i dag.

- SAS kan måske håbe på, at en ny Norwegian-ejer vil løfte billetpriserne på de markeder, hvor Norwegian står stærkt - altså at agere lidt mere rationelt.

- Men uanset hvordan man vender og drejer det, er og bliver Norwegian et lavprisselskab, og det vil de også være med en eventuel ny ejer, siger Jacob Pedersen.

IAG har på det seneste købt 4,6 pct. af Norwegians aktier og skriver i en meddelelse, at det gerne vil i dialog med det norske flyselskab om et eventuelt bud.

- Det er med til at understrege, at der er en konsolidering i gang i den europæiske luftfartssektor. Det har vi ikke set de seneste ti år, men nu tjener selskaberne igen penge og har råd til at købe op, siger Jacob Pedersen.

Det mulige bud på Norwegian kommer på et tidspunkt, hvor selskabet har store udfordringer med at tjene penge og for nylig hentede 1 mia. kr. på børsen.

- Norwegian taber styrtende med penge, og der er nogle ting, der skal skrues på relativt hurtigt. De har købt sig tid med en kapitalforhøjelse for nylig, men har stadig nogle store udfordringer, der skal findes en løsning på, for ellers får selskabet igen brug for at få penge ind, siger Jacob Pedersen.

På aktiemarkedet steg Norwegian-aktien over 20 pct. oven på nyheden, inden den blev sat i handelspause. SAS-aktien er samtidig kravlet med op og stiger 5,6 pct. til 14,99 kr.

Jacob Pedersen vurderer, at interessen for SAS-aktier mere skyldes håb om et salg af flyselskabet end en mulig chance for mindre konkurrence fra Norwegian.

- Der er mange, der nok tænker, at nogen snart må komme og købe SAS, når IAG har været ude og støvsuge markedet for Norwegian-aktier, siger han.

Den danske, norske og svenske stat er storaktionærer i SAS, men de to sidstnævnte har sat et til-salg-skilt på aktieposterne, hvilket dog ikke har mundet ud i stor interesse.

Af den grund tvivler Jacob Pedersen på, at SAS står foran et snarligt salg.

- Ingen har meldt sig på banen. Der står ikke nogen ridder, som er klar til at købe SAS. Så ville de have vist sig, siger han.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen