Berlingske Business

Analytiker: Nordens forventninger virker meget forsigtige

Nordentanker
Produkttankerne tjener pengene hos Norden, der lige som konkurrenterne lider under de rekordlave tørlastrater.

Efter første kvartal kan Norden tjene nul og niks i årets resterende måneder og stadig ramme i den høje ende af de udmeldte forventninger til årets resultat.

Der er overskud på driften for første gang siden 2012, men der er ingen løftede arme hos D/S Norden af den grund. Rederiet holder fast i et driftsresultat på mellem minus 40 og plus 40 millioner dollar.

Det skal vel at mærke ses ud fra et stærkt kvartal, hvor driftsresultatet endte på 30 mio. dollar. Hertil kommer yderligere omkring 5 mio. dollar i salg af skibe i de kommende kvartaler. Dermed kan Norden sejle et rundt nul hjem på driften og stadig ende i den høje ende af forventningerne, og det tyder på en pessimistisk og forsigtig ledelse, vurderer Sydbanks analytiker Jacob Pedersen.

»De har overgået selv mine optimistiske forventninger og fået høje fragtrater på tørlast, samtidig med de holder omkostningerne på tanklast nede. De leverer altså bedre end ventet på begge forretningsområder, og får endda overskud på tørlast, der har historisk lave priser,« siger han og fortsætter:

»At man stadig holder fast i et så forsigtigt mål om årets resultat, vidner om en meget forsigtig ledelse. Det har længe været meget usikre markeder, så derfor tør de nok ikke love for meget, før man har set, om bedringen på produkttankermarkedet holder.«

pix-norden

Norden-aktien er en af de mest stigende tirsdag. Ved børsåbningen steg aktien 8,95 procent, inden den faldt tilbage til en stigning på lidt over 7 procent til kurs 143,2. Aktien ligger dog stadig knap 50 procent under niveauet ved begyndelsen af 2014, for slet ikke at tale om tidligere tiders storhed i 2007, da kursen hed 696.

»Når en aktie har været mast og sunket til bunds på grund af det dårlige tørlastmarked, så skal der ikke meget til for at give en forløsning. Der er ekstremt lave forventninger til Norden, og når de så leverer et stærkt regnskab, så kommer der et lettelsens suk på aktiemarkedet,« siger Jacob Pedersen.

Han forventer, at det kommende kvartal bliver afgørende for Norden-ledelsens tiltro på en bedre fremtid. Det kræver dog, at de gode takter på produkttankermarkedet holder ved, og at tørlastraterne begynder at vise bedring.

»Der er dog den joker lige nu, at Nordens skibe er bogført til en værdi, der ligger under markedsværdien. De er bogført ud fra fragtrater, der er højere end det aktuelle marked. Hvis markedet ikke retter sig, så kan der komme endnu en nedskrivning på skibene,« siger analytikeren.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen