Berlingske Business

Analytiker: Aflysninger er en mavepuster for Ryanair

GERMANY-AVIATION-STRIKE-RYANAI
Det gør ondt for Ryanair, at selskabets personale strejker løbende. Tilliden forsvinder, og det er farligt. Silas Stein (arkiv)/Ritzau Scanpix

Onsdag må Ryanair igen aflyse fly på grund af strejker. Snart har Ryanair været ramt af strejker i over et år.

Onsdag morgen klokken 03:00 forlod hundredvis af tyske Ryanair-piloter og ansatte deres arbejdsplads. De bliver væk i 24 timer.

Dermed fortsætter de problemer med strejker, der snart har varet i et år for det irske lavprisflyselskab.

Sidste efterår begyndte Ryanair at blive ramt af omfattende strejker, da selskabets piloter krævede bedre forhold, og fagforeninger Europa over skruede op for kampen mod selskabet.

Foråret og sommeren har været præget af mindre, men kontinuerlige arbejdsnedlæggelser.

»Det er alvorligt for flyselskaber at være ramt af denne her type strejker. For passagerer og kunder ved ikke, om deres fly flyver. Og selv om man booker kort tid i forvejen, kan man ikke være sikker.«

»Det koster mange penge for Ryanair, koster på kundetilliden og giver alvorlige ridser i lakken. Der er ingen tvivl om, at denne her periode gør alvorlig skade på Ryanairs omdømme,« siger luftfartsanalytiker hos Sydbank Jacob Pedersen.

Efterår og vinter bød på mere end 20.000 aflysninger for Ryanair, der måtte skuffe op mod 700.000 passagerer.

Alene i august måtte selskabet aflyse over 100.000 passagerers billetter på grund af strejker. Og flere er på vej, i takt med at Ryanair forhandler aftaler hjem med fagforeninger Europa over.

Der er ventet strejker i blandt andet Belgien, Italien, Holland, Portugal og Spanien.

»Jeg er overbevist om, at Ryanair over nogle måneder eller kvartaler får styr på dette her. Så jeg tror ikke, at de lider varig skade.«

»Erfaringerne er, at skaden ikke er varig. Lufthansa er i bedste gænge i dag, selv om de i 2016 havde en periode, hvor de var hårdt ramt af denne her type afbrydelser.«

»Men det er klart, at imens det står på, så gør det rigtigt, rigtigt ondt. Det giver nogle utrolig dårlige kundeoplevelser, og det er utrolig dårligt for deres forretningsmodel,« siger Jacob Pedersen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen